Woodrow Wilson

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Seal USA.png
Woodrowwilson.jpg

Fotografen knækkede sammen af grin, da Woodrow slap en vind sekunder før optagelsen af dette billede. Woodrow selv fortrak ikke en mine.

Woodrowwilson2.jpg

Præsidenten hadede ja-sigere. Når præsidenten sagde nej, sagde alle nej!

Thomas Woodrow Woody Wilson, evighedsstudent, advokat, rektor, politiker, præsident fra 1913 til 1921 og lidt af en komiker, blev født den 28. december 1856 i Virginia, hvor man laver sjov tobak.

Hans far var præst. Feltpræst for Sydstaterne under borgerkrigen, endda. Gang på gang påstod han overfor de naive soldater, at Gud havde skænket Sydstaterne den endelige sejr og grinede sin sølle røv i laser, da de tabte. Han hed Joseph Ruggles Wilson. Ruggles - Tøhø!

Moderen hed Jessie. Hun var fra England, så lille Woodrow var selvfølgelig både morsom og ordblind[1].

Lille Woodrow ville ikke hedde Thomas. Det var der så mange andre der hed. Han ville hellere hedde Woodrow, så han strøg lige så stille Thomas. Så læste han jura og blev advokat, men dommeren forstod ikke et pluk af Woodrows practical jokes, der indbefattede brug af pruttepuder under jurymedlemmer. Snart kedede Woodrow sig så grusomt, at han besluttede sig for at vende tilbage til skolebænken og læse historie og politisk videnskab, som jo er meget mere spændende[2], hvis ellers man forstår at komme tyggegummi på lærerens stol og hive shortsene af de andre drenge i svømmepølen.

Efter at have læst en hel del år var Woodrow så klog, at han kunne skrive bøger om det hele: Hvordan kongressen skulle dresseres og det amerikanske folks historie[3] i fem bind.

[redigér] Rektor

Så belæst som han efterhånden var, var der ingen vej uden om at udnævne ham til rektor på Princeton Universitetet, som ellers var sådan et pænt sted dengang. Så allerede i en alder af 46 år fik Woodrow sit første rigtige arbejde. Her underviste han først pigerne i intimhygiejne, men blev efter en lille håndfuld klager over tamponer af cement overført til drengeafdelingen, hvor det lykkedes ham at udskifte drengenes tandpasta med glidecreme. I 1910 var skolens tålmodighed imidlertid slut, da Woodrow offentliggjorde en sød gammel lærerindes intime dagbog i kantinen[4], og Woodrow måtte finde nye græsgange.

[redigér] Guvernør

I 1910 blev Woodrow guvernør i New Jersey, da han over en håndfuld bajere havde fået trykkeren til at tilføje hans navn på stemmesedlen og gennemstrege de seriøse kandidaters navne.

Det gik rigtig godt. Han tog røven på hele statssenatet og kuppede dem fra magt, vælde og indflydelse. Man ved ikke helt hvordan, men i 1911 havde samtlige senatorer blå tænder og lyserøde sokker.

Det demokratiske parti morede sig kosteligt og i 1912 gjorde de ham til præsidentkandidat allerede ved den 46. afstemning på partikonventet, egentlig ment som en spøg.

Og Woodrow vandt præsidentvalget stort. Over den siddende præsident Taft, det fede læs, og tidligere præsident Roosevelt, der stillede op for sit eget nystiftede parti, Liberal Alliance De Progressive. Taft og Roosevelt måtte dele de republikanske stemmer og så var vejen lagt for en Woody i Det Hvide Hus.

[redigér] Præsident

Send til Facebook Send til Twitter Send til Google+ Digg It! Stumble It! Send til Delicious

Bliv amerikansk præsident!
Køb forfalskede stemmesedler her!
stemmesedlen.dk

Pindemadder
Lær af en ekspert! Pindemadder er svære, men kan læres i syv små lektioner
Pindemadder.dk

Bliv en bedre kok!
Lær alt om den hemmelige ingrediens i napoleonskager. Få ledige pladser i Tappernøje denne weekend.
Husmor.dk


Googlead.png

Det første præsident Woodrow gennemførte, var tvungen brug af pruttepuder i Kongressen. Dernæst nedsatte han tolden på import af spøg og skæmt-artikler og graduerede indkomstskatten, sådan at kvinder og andre handicappede uden humoristisk sans skulle betale mest og gå med sort armbind. Han forbød også børnearbejde og "nedsatte" arbejdstiden for jernbanearbejdere til 8 timer om dagen, selv om de reelt aldrig havde arbejdet mere end to. Landet var i oprør.

I 1914 gik Europa i krig med sig selv, mens amerikanerne kiggede op i loftet og lod som ingenting. I 1916 var der igen præsidentvalg og med et stille fnis gik Woodrow til valg på sloganet Han holdt os uden for krigen!.

Egentlig var vælgerne lidt trætte af Woodrow, men 4000 stemmer i Californien viste sig udslagsgivende. Stodderen blev genvalgt med en margin så lille, at din far virker stor i sammenligning.

Nu var Woodrow genvalgt, så med et slet skjult grin fik han en lårklaskende kongres til at erklære krig mod Tyskland den 2. april[5] og tropperne drog straks afsted mod de mudrede skyttegrave i Europa under ledelse af general Pershing, der valgte at ignorere englændernes og franskmændenes krigserfaringer og selv starte fra scratch, så der kunne tyndes ekstra kraftigt ud i den amerikanske ungdom.

I 1918 gav tyskerne op. Ligesom mod Danmark ved EM-finalen i 1992. Woodrow drog til Europa for at mægle fred og præke etik og moral og måske også - en lille smule - for at hive Frankrigs Clemenceau i skægget. Det ville europæerne skide på. De pålagde tyskerne at betale så store krigsskadeserstatninger, at landet i praksis var ruineret mange år frem og anden verdenskrig var uundgåelig. Det vidste Woodrow godt. Han syntes bare, at det var så sjov.

Vel hjemme i staterne igen forkastede kongressen alle Woodrows ideer om "De Forenede Nationer" og satte tyggegummi på hans stolesæde. Woodrow kaldte kongressen for barnlig og bad dem hente hans underbukser ned fra flagstangen før han blev rigtig sur. Det gad de ikke.

Så tog præsidenten på en turné rundt i staterne. Her lavede han lidt fis med de lokale guvernører, så folk hylede af grin, men forsøgte også at stable lidt folkelig opbakning for sine ideer på banen. Men ak. Alle ved, hvor trættende en togrejse kan være. Et eller andet sagde puf i det lille præsidenthovede, og fra da af troede Woodrow oprigtigt, at han var en napoleonshat.

Hans kone nummer 2, Edith, der var imod kvinders stemmeret, regerede de sidste par måneder af præsidentperioden, mens Woodrow lå under skrivebordet i det ovale værelse og bad om en likør til kaffen. Bite me, sagde han. Bite yourself, svarede hun.

Det lykkedes at lirke den lettere debile præsident ud af Det Hvide Hus uden alt for mange opdagede, at han var civilbetjent senildement.

De sidste par år af sit liv brugte han som stand-up komiker i Veddelev, men det var svære tider, for han var lam i venstre side og får i højre. Brrrrrr!

30px-Cquote1 svg.png Jeg føler mig lidt fåret 30px-Cquote2 svg.png
Wilsons sidste ord

[redigér] Eftermææælet

I dag huskes præsident Wilson som en stor visionær og stamfader til FN og til den underdrejede humor. Den udbredte brug af pruttepuder nytårsaften tilskrives ligeledes denne store præsident.

[redigér] Noter

  1. Dette er ikke ment nedladende overfor englændere. Mange svenskere er også ordblinde, men de kan da være lige gode for dét, på deres egen måde.
  2. Hvis man husker at tage sine lykkepiller.
  3. Med "det amerikanske folk" hentydes der ikke til de indfødte amerikanere, de såkaldte indianere, de havde ikke engang fået indfødsret endnu, ej heller de importerede negere. Førstnævnte kunne sige "ugh!" og sidstnævnte kunne plukke bomuld - nej, Woodrow skrev i stedet fem bind om Buster Keaton og andre kendte pruttepudemisbrugere.
  4. Hun tilgav ham dog hurtigt, da det væltede ind med tilbud fra jomfruelige studerende.
  5. Den 1. april ville virke for oplagt.
Tjim-didi-dim-dididididi-da-daaa!HAIL TO THE CHIEF! Tjim-didi-dim-dididididi-da-daaa!
George Washington · John Adams · Thomas Jefferson · James Madison · James Monroe · John Quincy Adams · Andrew Jackson · Martin Van Buren · William Henry Harrison · John Tyler · James K. Polk · Zachary Taylor · Millard Fillmore · Franklin Pierce · James Buchanan · Abraham Lincoln · Andrew Johnson · U.S. Grant · Rutherford B. Hayes · James Garfield · Chester Arthur · Grover Cleveland · Benjamin Harrison · Grover Cleveland · William McKinley · Theodore Roosevelt · William H. Taft · Woodrow Wilson · Warren Harding · Calvin Coolidge · Herbert Hoover · Franklin D. Roosevelt · Harry S. Truman · Dwight D. Eisenhower · John F. Kennedy · Lyndon B. Johnson · Richard Nixon · Gerald Ford · Jimmy Carter · Ronald Reagan · George H. W. Bush · Bill Clinton · George W. Bush · Barack Obama · Donald Trump
Personlige værktøjer