Vandrehistorie

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

En god, udvandet, udvandret vandrehistorie er den betegnelse man bruger om den evige sandhed, når den forekommer i dialog, fortælling og meta-meta-metafysikken og betegner ligeledes vandrernes historie se Dansk Vandrelaug.

[redigér] Grundlæggende definition

En vandrehistorie afskiller sig fra røverhistorier ved at være 10% kedeligere, samt at de sjældent handler om cigaretter, whiskey og nøgne piger. Vandrehistorierne bliver altid fortalt på offentlige toiletter af ukendte dværge. Èn af de mest kendte vandrehistorier går sådan her: Jeg sad hos gynækologen med spredte ben og var temmeligt nervøs, da han pludselig kiggede på mig og sagde: "masturberer du?". Så blev jeg bare endnu mere nervøs, men tog mig til sidst sammen og svarede: "Ja, jeg masturberer en gang i mellem." så kiggede gynækologen underligt på mig og sagde "nej, jeg spurgte, hva' studerer du"

Bemærk at historien indeholder fire grundlæggende plotelementer:

Ud fra denne skabelon fortælles alle vandrehistorier.

[redigér] Filosofien bag

Fysiskeren Jean-Paul Sartre har diskuteret vandrehistorien med sig selv (han har ingen venner), og ser det som et mirakel at´historierne altid dukker op, lige så snart der befinder sig en dværg på et offentligt toilet. I hans hovedværk Pindsvin på 10.000 måder skriver han: Der er i og for sig, uden at lyve eller tage munden for fuld, en klar forbindelse mellem dværge og offentlige toiletter. Og resultatet; vandrehistorier, som vi kender fra Spinozas megalomane ideologiforladte rokkokkopude.

De fleste andre tænkere er uenige med ham, men de er nu også tit fulde.

Personlige værktøjer