Vakuum

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Vakuum.jpg

Her ses et glimrende apparat til frembringelse af vakuum (SAVE YOUR MARRIAGE - DO THIS (a lot) AT HOME)[1]

Et vakuum (latin: Horror vacui) er et tomt sted eller rum. Man ved, at der er opstået et vakuum, når luften pludselig mangler, der hvor man er.[2]

Vakuum er derfor betegnelsen for et lufttomt rum. Vakuum betyder i det hele taget, at der overhovedet slet ikke er noget indhold[3] i det føromtalte rum. I et rum uden luft er der ikke noget luft, der trykkerQuod erat demonstrandum: derfor er lufttrykket nul![4] Hvis vi smed dig ind i et lufttomt rum, så ville du eksplodere ud over hele molevitten. Din krop ville hjælpeløst søge at korrigere for det pludselige trykfald ...[5] og al ilt og andre gasarter inde i dig ville udvides voldsomt.[6]

[redigér] Vakuum breder sig

Relativistic Baseball.jpg

På infografikken herover kan en af de mere morsomme bi-effekter ved et vakuum anskues. Hvis en baseball kastes med lysets hastighed fra en ti tommer (25,4 cm) høj pitching mound, vil der opstå et vakuum efter bolden, der vil forårsage en eksplosiv ildkugle, som vil brænde kasteren op øjeblikkeligt. Millisekunder efter vil tændstikmanden med battet blive til rød, radioaktiv aske, når han rammes af plasmabølgen, der genereres af boldens elektrostatiske, brændende forside

Hvis man nu gerne vil have sit helt eget lille vakuum, så skal man have fat i et par ting. Først skal du finde et område eller en beholder, hvor luften er blevet suget[7] ud, men begrebet vakuum bruges nu også om rummet udenfor Jordens atmosfære.[8]

[redigér] Det lufttomme rum

Andre stoffer opfører sig anderledes i beholdere, hvor der ikke er noget luft og dermed ikke noget tryk. Et stofs[9] kogepunkt er fx afhængigt af både tryk og temperatur. Det lufttomme rum kan ikke lede varme, fordi konduktivitet kræver, at der er molekyler til stede, som kan transportere varmen. Derfor bruges vakuum meget til isolering i fx rumfærger og intergalaktiske slagskibe, der i princippet består af to cylindriske eller koniske beholdere med et lufttomt lag imellem.

[redigér] Ilten - vakuumets dødsfjende

Vakuum bruges også til at undgå kemiske eller fysiske processer, der normalt sker i forbindelse med luftens molekyler.[10] Glødetråden i gammeldags glødelamper befinder sig fx i en tyst glasklokke, fyldt med inaktive gasser ved lavt tryk. Fraværet af ilt inde i pæren forhindrer, at glødetråden brænder over, selvom den ophedes til temperaturer på op til 75.243 °Celsius. Hele 42 gange varmere end overfladen af dampkraftværket i Tjernobyl.

[redigér] Det relativistiske vakuum

Takket være de gale videnskabsfolk nede i alpelandet Schweiz har vi i dag fundet ud af, at hvis vi suger alting ud af et 12 liters hobby-akvarium, så vil der stadig være "noget" tilbage derinde,[11] selv om der ingen elementarpartikler, kvanter eller baryoner er derinde. I og med at akvariet stadig har en spatial udstrækning, vil det også indeholde felter, der genererer gravitation,[12] temporalt forløb og mulighed for at kvanter og bosoner kan opstå spontant. Alene rummet, hvor du engang fodrede guppyer og scalarer med dafnier, vil generere sine egne Higgs-bosoner, der så igen vil skabe forhold, hvor nye partikler dannes.

[redigér] Air notes vides

  1. Ved at anbringe lemmet i futteralet og bruge gummipumpen, vil der opstå et undertryk, der kan suge sæden ud af ellers ufrugtbare mænd
  2. Og du mærker hvordan din hals snører sig sammen ... gisp!
  3. det bør dog tilføjes, at tilstanden for et vakuum i et teoretisk relativistisk kvantefelts tomrum har andre tilbøjeligheder. Der skal skelnes skarpt mellem det universelle vakuum og så det eller de lokale vakuum. Begrebet universelt vakuum indbefatter således udsving for alle rum-lignende adskilte områder i rumtiden, uanset spatial lokation, hvilket relativeres i henhold til Einstein-Podolsky-Rosen argumentet om vakuum
  4. Vi forsøger at være enormt pædagogiske i denne artikel. Dét har du lagt mærke til, ikke?
  5. Vi bør nok optage detvideo
  6. og splitte dig ad, så du blev splattet ud over det hele
  7. Det kan hende den lækre fra parallelklassen let ordne
  8. Og andre lignende steder ad libitum
  9. Fx Jaka Bov
  10. Især det onde grundstof ilt
  11. hvis Schrödingers Kat er derinde, er den meget lille
  12. På samme måde kunne man også tænke sig, at universer opstår som en slags aneurysmer
Personlige værktøjer