Tycho Brahe
Fra Spademanns Leksikon
"Solen er længere borte end man umiddelbart skulle tro"
~ Tycho Brahe om sin vigtigste opdagelse
"Månen består af flere slags ost"
~ Tycho Brahe om sin næstvigtigste opdagelse
Tyge "Tycho" Ottesen Brahe var en dansk astronom, der betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Brahe var for folk med proteser hvad Isaac Newton var for bevægelseshæmmede.
I 1560 var Tycho Brahe vidne til en solformørkelse - et fænomen som skabte interesse for astronomi.
Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat. Til dette arbejde havde han sin langsynede søster, Sophie Brahe, som led af søvnløshed og derfor lige så godt kunne foretage sig noget fornuftigt mens Tycho sov. Søsterens observationer blev ikke mindre af at kikkerten først blev opfundet senere.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bidrag til videnskaben
- Fastslog at solen var længere væk end månen og derfor var større og varmere.
- Fastslog at solen drejede rundt om jorden. Nå, ja. Han vidste da at den var rund.
- Byggede Danmark første papirmølle, som dog blæste væk få timer senere.
[redigér] Tycho Brahes-dage
Tycho Brahe var også astrolog. Han have regnet sig frem til, at der var fire særdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni. Resten af året var Tycho Brahes-dage, som var dage, hvor det var bedst man blev hjemme og sov.
[redigér] Da Tycho stak næsen for langt frem
Det kedelige liv på Hven i Öresund gjorde Tycho Brahe distræt og fraværende. Godt nok var han i sit es, når han befandt sig i det store univers, men hans forskning drev ham rundt på alle Europas universiteter, som en bums - en mærkelig blanding af gæsteforelæsninger og druk, som fandt sit højdepunkt i Rostock i 1566, hvor han fik hugget noget af næsen af af den senere danske rigsråd Manderup Parsberg i en duel på skalpeller, liggende oven på hinanden.
Efter et smut rundt om bandagisten i Helsingør, gik han rundt med en kunstig næse af guld, sølv, messing og svinehud.
[redigér] Tycho Brahes sidste dage
Efter Frederik 2.s død rejste Tycho Brahe fra Danmark på grund af problemer med den danske stat, som bestod i, at de ikke længere ville lade ham leve som en baron.
I 1601 døde Tycho Brage under en middag. Måske af kviksølvsforgiftning, måske af blyforgiftning, måske af sprængt and eller blære. Vi ved det ikke.