FANDOM


Topologi

Topologen på X-aksen. Topologien på Y- og Z aksen. Det er da let?

"I Einsteins almene relativitetsteori kan strukturen af ​​rummet ændre sig, men ikke dens topologi. Topologi er egenskaben ved noget, der ikke ændrer sig, når du bøjer det eller strækker det, så længe du ikke knækker noget"

~ Orla Währ om matematik


Topologi er en slags matematik, beslægtet med andre ologier såsom geologi, numerologi og astrologi. Videnskaben blev opfundet af faderen til James Bond, Möbius Bond, da denne forsøgte at finde vej over Dronning Louises Bro en aften, han havde drukket sig stang-Bacardi på Rust, hvor Mester Fedmand gav en surprise gig med Kim Larsen, den berømte breakdanser, cigaretryger og filantrop. Nede blandt publikum sad en beruset belgier, René Descartes, og råbte, at han tænkte og derfor var til. Ingen bemærkede ham.
Denne gren af videnskaben fortæller om, hvor mange toppe, der teoretisk kan findes på et givet sted. Det gør den ved hjælp af en videnskabeligt uangribelig metode, udviklet på Københavns Universitet af den kendte hydrocefale topolog Milena Penkowa[1], som også har opfundet algoritmer, skyldnersvig, dokumentfalsk, Relativitetsteorien, bedrageriet og hjernen.

Ejer Bavnehøj[2] er udregnet ved topologi, dog uden at det giver egentlig mening.

Til daglig bliver topologien bestyret af aksemagterne, som tilser at mål og metoder er korrekte.

Andre betydningerredigér

Topologi[3] kan også betyde "at overnatte hos Topo". Ingen ved, hvem han/hun er, men historiske annaler peger på, at der er tale om en græsk-katolsk kroejer, som optræder i Bhagavad Gita; et temmelig langt digt på 90.000 vers, skrevet på sandskrift.

Små ting om stor topologiredigér

  1. Topologi giver ingen anvisninger på højden af Milena Penkowas pande.
  2. En jordknold i Jylland
  3. Topologi er studiet af multidimensionale former som fx kurver og flader. Under topologi findes en matematisk teori, kaldet knudeteori, der kan give et præcist svar på, hvor kompliceret en knude er, hvis man sammenligner med en simpel løkke, som ikke har nogen knuder. Knudeteori kan bl.a. bruges inden for moderne fysik til at beskrive og forstå universet, samt inden for molekylærbiologi til at undersøge, hvordan dna-strenge er bygget op.