Tin

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg


Tin (latin: Stannioleum) er et hvidt, metallisk grundstof med atomnummer 42 i det periodiske system. Tin smelter ved 532 °C, men forekommer også i en smørbar form, tinpasta.[1]

Metallet udvindes af kassiterit, og bliver renset for uran, jern, plutonium og bly, som også findes i malmen. Efter guld og sølv er tin det tidligst kendte metal. I Egypten er der fundet tingenstande og hulemalerier, som er 36.000 år gamle.

Man kan afgøre om tinnet er rent ved at holde tinting ind til øret og mase det mellem fingrene; da skal man høre en knitren. Dette kommer af, at tinkrystallerne vånder sig i smerte.[2]

99 procent tin indgår sammen med guld i legeringen bronze.[3]

Tidligere[4] kunne buler i biler blive udglattet med 'karossitinol', der var 19 procent tin og 73 gram bly. Dette materiale var plastisk i et temperaturinterval på op til 1.200 °C, så det var nemt at arbejde med.

[redigér] Fortinnede fodnoter

  1. Et kendt mærke er tinnitus-crême
  2. Tin er et yderst følsomt metal
  3. Benyttes udelukkende til bronzemedaljer
  4. I de gode gamle dage
Personlige værktøjer