Tid
Fra Spademanns Leksikon
"Nu er der gået to år"
~ Dig om 2 år
"Tiden er på min side, ja den er"
~ Mick Jagger om sin tid som associeringspartner
Tiden er en grim opfindelse, som nogle foretagsomme personer med bestemmerøvs-gener fandt på engang for meget længe siden; det var muligvis babylonerne, der alle dage har været nogle banditter, jævnfør Biblen. Vi ved af gode grunde ikke helt præcis, hvornår tiden blev opfundet som magtfaktor, fordi tiden som begreb endnu ikke var fuldt defineret dengang tiden overhovedet blev indført.
Men det ligger helt fast, at Paven engang huggede en obelisk til et solur, og han gjorde det allerede før han fandt ud af, at Jorden kredser om Solen og ikke omvendt. Det var først engang sidst i det 20. århundrede at Paven indså, at den kirkelige højhed havde taget fejl omkring det heliocentriske spørgsmål, som Galilei kom i klemme på.[1]
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tid som indtjeningsfaktor
Siden kampen om soluret, dengang Paven fik obelisken til Peterspladsen i Rom, har tiden været et objekt for kapitalistiske interesser. Siden har vi set kendte ur-producenter som Rolex og Seiko gå ind i kampen om at få fat i pengene til tiden og på grund af tiden.[2] Tidsfaktoren selv er uden tvivl kilden til deres succes.
[redigér] Ven eller fjende?
Tid kan arbejde til alles fordel, og enhver skal dø til sin tid, hvilket er nedtur, med med mindre man har nedtur i forvejen; for så betyder det ikke så meget, om tiden er inde. Tiden slår altså folk ihjel, men folk kan omvendt også bare slå tiden ihjel, hvis de er kedsomhedsramte sjæle.
[redigér] Kendte måder at slå tiden ihjel på
- Arbejde (suspekt, for arbejde slår også folk ihjel).
- Døds-druk
- Onani
- Spademanns Leksikon (suspekt, viden slår også folk ihjel).
- Trivial Pursuit
- Sorte huller[3]
- Politik
- Joan Ørting