Terrorbekæmpelse

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

"Så gode muligheder for at snage i folks privatliv havde vi sgu aldrig i DDR"

~ Stasi om terrorpakken


Terrorbekæmpelse er et ord, der giver associationer i retning af "bekæmpelse af terror", hvilket fejlagtigt har fået nogle til at tro, at bestræbelserne på at bekæmpe terror rent faktisk bekæmper terror.

Intet kunne være længere fra sandheden.

Terrorbekæmpelse er i virkeligheden en industri, der holder administrativt personale samt sikkerhedsvagter i arbejde og på den måde er med til at holde hjulene i gang og sikre opsvinget (som har bidt sig fast), som man siger.

Lad os her tilføje, at da vi forsøgte at dokumentere terrorbekæmpelsen med vor datters mobiltelefon i lufthavnen i Addis Abbeba, fik vi brækket begge arme af security, så hele stykket her er skrevet med tæerne[1].

[redigér] Eksempel på terrorbekæmpelse

Lad os sætte, at fru Gyda Larsen ønsker at medbringe sin hårspray i sin taske under den årlige flyrejse til Tyrkiet. Åh-åh! Ikke så godt! Vores allesammens farmor, EU, har nemlig bestemt, at efter begivenhederne den 11. september 2001, hvor en stak terrorister hijackede fire fly med et par barberblade og fløj ad helvede til, vil det sikreste være at stoppe fru Larsens lemfældige omgang med hårspray.

Som sagt så gjort.

Fru Larsens taske bliver gennemlyst i lufthavnen og - oh gru! - hårsprayen afsløres! Alt stoppes. Armene vrides om på fru Larsen. Hr. Larsen holdes tilbage af tre sikkerhedsvagter, så han ikke finder på noget dumt, som fx at trække sin læbepomade. CSI: Vanløse tilkaldes og konstaterer efter et kvarters tid, at der er tale om en ægte hårspray. Ingen tvivl er mulig: Fru Larsen har haft planer om en hijacking!

Lufthavnens afhøringsspecialister tilkaldes og efter tre timers intense afhøringer, der inkluderer let tortur (en uhørt grim neglerodsbehandling og en håbløs mascaralægning) og lysning i numsehullet med en meget stor lommelygte, konstaterer de (foruden at fruen lider af forstoppelse), at kvindfolket virkelig havde tænkt sig at bruge hårsprayen om nødvendigt - i flyet!!!!! Ægteparret flyves bort i et hemmeligt CIA-fly (der aldrig har været her) til nærmere sagsbehandling og deres fortsatte eksistens afsløres først måneder senere af et kortfattet julekort fra Guantanamo (figur 1).

Denne form for terrorbekæmpelse virker måske overdrevet, men set i lyset af begivenhederne i Cairo i 2004, kan man let se, at der ikke er noget at grine af.

[redigér] Begivenhederne i Cairo i 2004

Ak, minderne om disse begivenheder er så stærke, at vi næster ikke magter at skrive dem ned (på vort trådløse keyboard, næsten nyt, ren røverpris, men det bruger batterierne lidt for hurtigt). Ja, ja, hvis I virkelig VIL have begivenhederne genopfrisket, læs så blot videre....

Den kendte suffist, Orla Mustafa Andersen, en konvertit fra Magtesløse på Møn, tager besætningen på et DASH 8-fly fra SAS som gidsler. Våbnet er en hårspray, som Orla har smuglet med i anus (figur 2).

Over flyets radio truer han nu med at lave en "bad hair day" på samtlige stewardesser, én hver time, hvis ikke hans krav om

  • bedre starthjælp på motorvejene
  • tolkehjælp til udsendelser hvor Tammi Øst speaker
  • en nyhedsmail når der er tilbud på lammekølle
  • mulighed for en gæsteoptræden i en vejrudsigt - og - ikke mindst -
  • genudsendelse af tv-serien "Rødder" på TV-Charlie

imødekommes.

Til at begynde med forholder myndighederne sig afventende, men da Orla lader den første stewardesse, der har været under behandling, vise frem for verdenspressen (figur 3) får tonen en anden lyd. Man går simpelthen fra dur til mol.

Ib René sendes til Cairo og forestår de lange og trange forhandlinger. "Vi forhandler ikke med terrorister" udtaler han over en dårlig telefonlinie til studiet i Køwenhavnstrup, men det luskes snart ud af larven, at man er gået med til at opfylde terroristens ønsker med undtagelse af dét med Tammi Øst; Egnede tolke findes bare ikke.

Snart efter løslades alle gidsler, der føres til Wiesbaden i Tyskland for at modtage krisehjælp fra Dennis Knudsen, der endda laver en lille fiks nødfrisure på vor ulykkelige stewardesse (figur 4).

Orla Mustafa Andersen anholdes senere, da han går til audition på "Vild med Vejr" på TV2. Han idømmes ved byretten otte dagbøder a 200 kr., mister retten til at bage snobrød for hele sæsonen og får sit klippekort til Madsens Frisørsalon og VVS inddraget.

Ja, så er historien fortalt... Viryster lidt, lad oslige komme sig, inden vi skriver videre... Vi har også en let skrivekrampe i tæerne, bare vi ikke ender med at få musetæer.

.

.

.

.

.

.

.

.

... Så, nu kan vi fortsætte.

[redigér] Morale

Terrorbekæmpelse er en storindustri, der forhindrer os i at nå vore fly, men opsvinget har bidt sig fast! Dog - så længe vi har Ib René, Cairo, skal det nok gå alligevel.

[redigér] Sidste

Det forlyder netop nu fra London, at Ib René er død... Alle mand i bådene!

[redigér] De i teksten nævnte figurer

[redigér] Vores allesammens fodnote, gennemlyst og garanteret våbenfri uden seler og sko på

  1. Såkaldte fodnoter
Personlige værktøjer