Terkel i Ribe

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Terkel tisser

Da han endelig har fundet sig et ordentligt tishus overraskes Terkel af to sure gamle mænd

Terkel ved klosteret

Efterfølgende kan Terkel ikke vide sig sikker nogetsteds i Ribe

Terkel pisser i gaden

Hektiske biljagter finder sted, medens Terkel konstant må lette sig for gårsdagens øl

Terkel vs Ribes Vikinger

Da alt andet fejler, sendes horder af blodtørstige vikinger mod Terkel. -Vil han komme bare nogenlunde helskindet ud af dén kamp? Eller vil der kun være enkelte 1-taller og sværdkløvede nuller tilbage af denne, vor computeranimerede helt? Se filmen og få den spændende slutning hos din nærmeste Betamax-forhandler!


"Terkel i Ribe" er skrevet og instrueret af Anders Matthesen Rapanden Rasmus som en spændende kedelig indgangsvinkel på hans egne oplevelser med byen Ribe og omegn.


[redigér] Filmens handling

[redigér] Terkel kommer til Ribe

Terkel er på vej hjem fra en privat fest i det ydre København og skal fra Københavns Hovedbanegård til Farum, da han i sin allerstiveste brandert kommer til at tage lyntoget mod Esbjerg, og i dén tro, at han er kommet med linje E mod Hillerød, skifter han i Bramming, der jo med en god kæfert i øret snildt kan forveksles med Svanemøllen, og vågner først op ved ordene:

30px-Cquote1 svg Næste station: Ribe. Så blir det Ribe. Toget kører ikke videre! 30px-Cquote2 svg
Morgengnaven lokomotivfører

Terkel smides ganske kort tid derefter ud af toget af en særdeles sur lokomotivfører, der er godt træt af at skulle slutte sin vagt med at tørre bræk op efter en computeranimeret figur.

[redigér] Terkel er som sædvanligt det forkerte sted på det forkerte tidspunkt

Da Terkel næste dags morgen stærkt tømmermændshærget vågner op på en bænk foran Ribe Station, indser han, at han for alvor er i knibe Ribe... Og at han skal pisse helt vildt sindsygt!

På sin jagt efter et passende sted at svinge anakondaen over porcelænet falder Terkel over en stor mennesketom bygning, hvor han stille lister ind for diskret at forrette sin nødtørft et upåagtet sted. Medens han således står og hælder vandet fra kartoflerne, overhører han to sure gamle mænd, der viser sig at være de ukronede konger af Ribe, snakke om, hvorledes de skal erobre verdensherredømmet og gøre Ribe til det nye magtcentrum, som alle skal tilbede og sende deres penge og førstefødte til. Først da det går op for dem, at det rent faktisk ikke regner, men at der derimod står en ung computeranimeret fyr og pisser op af deres skjulested, kommer der fart over feltet, da Terkel så klart har hørt for meget og må fanges for enhver pris.

[redigér] Menneske... øh nå nej... dukke/animationsfigurjagten!

Terkel vælger straks at tage benene på nakken, medens de to sure gamle mænd først lige skal i noget forklædning, inden de optager jagten. - De skal jo nødigt blive genkendt af naboerne eller lillemor! De mister dog snart pusten, hvorfor de pudser landpostbuddet Per og dennes arrige bæst af et rovdyr, katten Emil, på Terkel, der nu må se sig forfulgt af en rød legetøjsagtig postbil, som han snildt ville kunne have rystet af sig, hvis ikke han skulle pisse hele tiden.

I et forsøg på at finde en hæveautomat havner Terkel i/på Slotsbanken, hvor alle tiders hotte babe, Dronning Dagmar, beslutter sig for at hjælpe ham. Lidet ved de dog, at de to sure gamle mænd har mobiliseret alle Ribes Vikinger, og et blodigt opgør venter på Odins Plads....

[redigér] Om Filmen

Terkel i Ribe er en stueren gusten familiefilm, der kan ses af alle i i familien Chuck Norris, når han sover. Den giver et realistist helt ude i Hampen billede af, hvordan det er at være faret vild i Ribe[1] og ikke kunne finde hjem igen.

Som nævnt kan filmen ses af alle, men det anbefales dog, at førstegangskøbere af dyresex ser filmen sammen med deres forældre - og herefter melder sig selv til politiet!

Efterfølgeren er planlagt til at finde sted i Nibe.

[redigér] Notedimser

  1. Skulle det ske for dig, kan vi afsløre, at alle veje fører ud af Ribe!

[redigér] Se også

Personlige værktøjer