Telefonsalg

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

Telefonsalg er ikke nødvendigvis salg af telefoner, men kan også være salg via telefoner. Denne form for marketing og salg udøves af telefonsælgere og pensionerede piraters papegøjer.

Telefonsalg blev især populært, da alle mennesker havde fået købt døre og dørsalg derfor blev en dårlig forretning. Kun Jehovas Vidner har fortsat denne metode, men har indtil videre ikke solgt en eneste dør.

Eksempel på samtaleforløb:

  • Hilsen - F.eks.: "Hej"
  • Præsentation af produkt - F.eks.: Jyllandsposten
  • Manipulation - F.eks.: Vi har også et københavnertillæg - uden merpris.
  • Salg - Fint, så sender vi avisen de næste 30 år og så får du derefter en gratis Rolator.

Bemærk at dette forløb kan variere og ved afbrydelse af kontakten med telefonsælgeren forkortes. Ved sidst nævnte mulighed kan en væsentlig sum penge spares.

Som beskyttelse mod telefonsalg bør enhver adgang til telefoner afskæres, brændes eller foræres væk til en fjern slægtning.


Faget telefonsalg startede netop som salg af telefonen selv, men denne udbredelse af telefonen gik yderst langsom, da der var yderst få at ringe til, og alle påstod allerede at eje en telefon.

Personlige værktøjer