Stuxnet

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Styxnet

Herover kan læsemæssigt udfordrede danne sig et indtryk af Stuxnet-komplekset, der nu har bredt sig til det almindelige internet, så hvis din brødrister eller din vaskemaskine opfører sig fjendtligt, er dét måske forklaringen

Stuxnet er navnet på en kær, lille computerorm, som i sin tid blev opfundet af israelske og amerikanske hackere på bestilling fra familien Bush. Ormen blev udviklet for at sabotere Irans atomprogram med, hvad der ville se ud som en lang række af tilfældige ulykker. Det var styresystemer Microsoft Windows, der fik "æren" af at være de første til få indbygget ormen, som var målrettet til den tyske industrigigant Siemens industrielle kontrolsystemer, og det smarte program var også den første registrerede malware, som var beregnet til at ødelægge industrielle systemer, og det første til at være indbygget i en programmerbar logisk styreenheds rootkit.
Stuxnet er en del af en amerikansk-israelsk operation, som samlet set kaldes for "Operation Olympiske Lege", og det hele begyndte under præsident George W. Bush, men operationen er blevet fortsat og udvidet under præsident Barack Obama.

[redigér] Ormen i dag

Ormen nåede at ødelægge det meste af forskningscentret i Natanz, hvor uran-centrifugerne eksploderede til højre og venstre omkring ørerne de iranske forskere. Men det var først i juni 2010, at ormen blev opdaget af eksperterne Jevgenij Kasperskij og Sergej Ulasen, efter at ormen havde inficeret et atomkraftværk i Ukraine, som også eksploderede og efterlod byen Pripjat som et selvlysende mausolæum over følgerne af ondsindede computerprogrammer. Hverken USA eller Israel har officielt indrømmet, at de står bag Stuxnet. Men man behøver ikke at sidde mange minutter i fredagsbaren hos NSA eller CIA, før man kan høre, at de ansatte begynder af prale med deres orm.

Personlige værktøjer