Stumfilm

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Coppolas dansefilm (1902)
The White Stripes - I Just Don't Know What To Do With Myself02:47

The White Stripes - I Just Don't Know What To Do With Myself

Skøndans akkompagneret af let musisk klimperi
Løvejagten (1904)

<youtube width=300 height=250>0v-n6VnRZQ4</youtube>

Løvejagten på Elleore - Med Fru. Ole "Lulu" Olsen


Stumfilm var andet skridt på vejen i filmens udvikling efter at husholdningsfilmen var kommet frem omkring århundredeskiftet.

Modsat vore dages storslåede farveprangende og lydboostende filmperler, bestod stumfilmen blot af en række levende billeder, der fungererde som en afløser for de letlevende damer i slut 1800-tallets Paris, der i mellemtiden var blevet satte og havde fået villa og vovhund. - Volvoen måtte de vente med indtil 1927.

[redigér] Den ældste film

Efterspørgslen på letlevende damer fremgår med al tydelighed i den ældste bevarede stumfilm, Coppola's dansefilm fra 1902, der viser Kate, en yndig danserinde, gøre forskellige gymnastiske dansetrin foran kameraet.
Og folk var som i jo nok kunne gætte, ellevilde med at komme ind og se disse levende billeder fra byernes by, og stormede ind i filmteltet for at se mere.

[redigér] Action kommer til

Folk blev dog efterhånden trætte af at se den samme dansefilm, så i 1904 instruerede Ole Olsen, der en overgang var grundlægger og direktør for Nordisk Film, filmen "Løvejagten" med fru. Olsen i hovedrollen. Filmen blev indspillet i naturlige omgivelser, og som man tydeligt ser på filmen medvirker der både en levende og et mere død dyr. Det sidste gjorde at hr. Olsen fik en del dyreværnsforeninger på halsen, men han forsvarede sig man at der intet stod i dyreværnsloven om at man ikke måtte udsætte dyr for skønsang, og at hvis de én gang til beklagede sig over fru. Olsens sangstemme ville han anklage dem for injurier[1]. Desuden gik sagen i sig selv igen, da det viste sig at der i virkeligheden var tale om en tiger.

[redigér] Stavepladerne

Med årene begyndte folk dog at finde det lidt kedeligt bare at se på film, akkompagneret af mere eller mindre smagfuldt musik[2] - de ville have handling og dialog. Derfor begyndte man at indsætte staveplader i filmene, hvor man kunne fortælle tilskuerne hvad der ville være blevet sagt i filmen, hvis man altså havde gidet opfinde lyden.

Bruce Willis i Die Hard (1924)

<youtube width=300 height=250>StuihXsyEqU</youtube>

En mere handlingsmættet stumfilm

Dette vakte nogen begejstring, og folk flokkedes atter i biffen, hvor blandt andre film som "Dø Hårdt", der var en efterfølger til "Løvejagten"[3] faldt i det brede publikums smag.

[redigér] De små taldimsers betydning

  1. Et langt senere eksperiment, foretaget i 1996 hvor man forsøgte at se hvorledes dyrene i et helt zoo reagerede på musik, endte desværre fatalt med to okapiers død! Æret være deres minde.
  2. Kun teenagere har sjovt nok bibeholdt interessen til vore dage, hvor de troligt ser slige film på filmkanalen MTV og i Wookie-listen
  3. På samme måde som "Falling Down" er en efterfølger til "Cliffhanger"
Personlige værktøjer