Store Bededag

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Dinamarca
Store Bededag er det første forsøg på en administrativ indgriben i folks vaner. Den falder på fjerde fredag efter første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. (Jo, den er s'gu go' nok!)

I gamle dage for at slippe for det hårde arbejde på landet med le, plejl og plov havde man sneget en masse bededage ind så man kunne sidde på kroer og beværtninger og drikke brændevin i stedet for, og da alle helgener man angiveligt tilbad i en brændevins-bøhmand jo var helt uskyldige, var det svært for godsejerne at gøre andet end at lade de uvorne hoveriarbejdere få fri.

Store Bededag blev indført af biskoppen over Sjælland Hans Bagger og stadfæstet gennem kgl. forordning i 1686, så man hurtigt kunne få fjernet de selvbestaltede bededage og de uvorne hoveriarbejdere kunne komme tilbage, der hvor de gjorde bedst gavn: På arbejdsmarkedet.

[redigér] Traditioner

Da det jo som bekendt var et hårdt slag for de forkælede livegne, var man nødt til at indføre nogle ting, man skulle gøre i stedet for at pimpe Bommerlummer.

[redigér] Varme hveder

I stedet for druk blev det anbefalet at man spiste varme hvedeknopper på St. Bededag. Når nu bagerne også var nødt til at bede næste dag skulle de jo have bagt noget til folk dagen forinden, de kunne stikke i ovnen. Men i stedet for blev det til St Bededags aften da det konfliktede med at folk angiveligt skulle faste på St. Bededag. Den gamle tradition med at gå tu rpå volden i København er umuliggjort, da de fleste af voldene forlængst er bortgravet. I stedet kan man spadsere rundt i brokvartererne og se på volden, bare man holder sig på afstand. Og nej - dagen hedder ikke Store Hvededag!

Personlige værktøjer