Spademanns guide til at lave sit eget univers
Fra Spademanns Leksikon
Når universet simpelthen bliver for kedeligt, kan det være på tide at lave sit eget mini-univers hvor man selv laver reglerne. Lad os gå lige til sagen:
[redigér] Ingredienser
Du skal bruge:
- 1 tsk gammelt skoleudstyr
- 7 kander vrede
- 1,2 tsk pulveriseret calciumdiconidhodrodioxidenttrinitrat (calcium - diconid - hydro - di-oxident - tri-nitrat)
- 21 australske havenisser
[redigér] Sådan gør du
Det hele æltes sammen og koges ved 7.000*k+(2^7) grader celcius, hvor "k" er solens aktuelle temperatur. Kan også bages i 70 minutter i en bosch-ovn. Derefter skal man lægge mærke til, om der er nogen atomer til stede.
- Hvis ja: Bed dem om at gå væk.
- Hvis nej: Fortsæt med det du var i gang med.
Inde i ovnen vil blandningen lige så stille udvide sig for derefter at blive til ingenting. Måske du føler dig snydt, men før et univers er der bare nødt til at være ingenting.
[redigér] Valg af univers
Nu kan du så vælge hvilken type univers du vil have, hvilket gøres ved at sige enten:
- "Bum"! - hvis du ønsker et standard-univers, hvor alle ord er erstattet af "skinke".
- "Bang!" -hvis du ønsker et Gorky Park-univers.
- "Lalala!" - hvis du ønsker et Teletubbi-univers.(udtales med blid stemme da de kære små væsner ellers har det med at dø ved kølle)
- "Bumbummelumbumbum!" - Hvis du ønsker et meget komplekst univers, med Lille Per som øverste myndighed (ADVARSEL: Kun for viderekomne!).
- "Lad der blive lys!" (Discount løsningen for dem der ønsker et kedeligt, ulogisk og yderst simpelt univers der opstår på en uge og kun indeholder et solsystem).
Derefter vil der opstå ét atom, som bliver til to atomer, som bliver til fire atomer, og så videre. Der skal ventes ca. 5 milliarder år, før det for alvor bliver et spændende univers. Ellers kan du kvikke processen lidt op med en stavblender.


