Spademanns Leksikon:Vær sjov, ikke dum

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg



Gør artiklerne gode. Bare fordi denne encyklopædi er dedikeret til vrøvl betyder det ikke at man kan skrive hvad som helst.
Man risikerer bare, at rigtigt sjove mennesker springer dette site over, hvis det hele ligner en gang sludder skabt af en 12-årig.

Alle kan lære at være sjove, hvis de bare gør sig lidt umage med at studere den objektive beskrivelse af, hvad der er sjovt. Det nedenstående er ikke en komplet vejledning i at være sjov, men kan ses som et udgangspunkt i studiet af, hvad der er sjovt.

Klik her for at finde ud af hvad der skal til for at få en artikel slettet.


Hvad er sjovt?

Eksempel

Definition af ordet stenhule:

Jeg bor i en stenhule, som er bygget af mursten i det 12. århundrede! Vil du have en pølse?

Åndssvagt, ikke sjovt. Hvem vil ærligt talt grine over det?

Stenhuler er en mellemting mellem stenhuller og stenhuer.

Heller ikke for godt. Ord-humor er generelt ikke sjovt.

Stenhuler er overvintringsstedet for sten, der går i hi. Stenhuler findes under jorden i kolde klimaer og kan blive op til 20 meter fra gulv til loft og rumme op til 100.000 sten. De overvintrende sten springer op til overfladen som en geyser på den første forårsdag, d. 28. juni, og har givet anledning til begrebet Forårskraniebruddet, da det er dødsensfarligt at være i nærheden af en stenhule under det årlige udbrud.

Bedre endnu. Nu begynder det at lyde som en person, der FÆLT har misforstået noget centralt, men ikke bare siger tilfældige ord. Det er nu efterhånden en acceptabel alternativ definition, som kan videreudvikles.

Sandheden er sjov

En god idé når man skriver satire, er altid at holde sig rimeligt tæt op af sandheden. En lille fordrejning af virkelige facts er ofte betydeligt sjovere end en lang smørre uden hold i virkeligheden. Således er det ikke nogen dårlig idé rent faktisk at sætte sig lidt ind i det emne man skriver om, eller skrive om noget man rent faktisk ved lidt om. Generelt kan man sige, at de bedste artikler opnås ved at kopiere den tilsvarende artikel direkte fra Wikipedia, og så skifte nogen ord ud eller gøre grin med noget som alle synes er sjovt, f.eks. Anders Fjogh.


Hvad er ikke sjovt?

Privatliv

"ejnar går i 9.C på brunøskolen i thisted. han kan lide sovs. HAHA! især på den hjemmestrikkede sweater! HOHO!"

Dette var et eksempel på et af privacitetens klasseklichéer. Disse hører ikke hjemme her. Ganske enkelt: Hvis man på nogen måde har oplevet noget sjovt i hverdagen (som at Ejnar fra Thisted fik sovs på skjorten), så skriv det endelig ikke ind her på Spademanns. Og hvis du gør, så sørg da i det mindste for at flette det ind så det bliver både sjovt og forståeligt.


Der er tal, og så er der "tal"

Hvad angår årstal, så er disse som udgangspunkt ikke sjove, så med mindre du har en usædvanlig god grund til andet, kan du lige så godt benytte dig af de rigtige årstal i din artikel. Dette vil så også kunne genbruges i årstalsartiklerne, hvis det er relevant. Andre tal kan man benytte i større omfang, da almindelige tal som regel ikke er lige så u-sjove som årstal.

Store tal er generelt ikke sjove og viser typisk at forfatteren ikke har noget sjov på hjerte og derfor prøver at skrive nogle store tal i et ynkeligt forsøg på at peppe artiklen op. Det gælder for mindst 23894562364246232378 af de artikler der bliver skrevet hver dag.

Stjæleri

Man bør ikke stjæle. Det er ikke sjovt hverken for læseren, eller for den oprindelige forfatter. Det kan godt være at du syntes du er nok så sjov, ved at bruge andres vittigheder/indslag/formidabiliteter. Det er du ikke! Specielt ikke når man som læser finder det oprindelige tekststykke et andet sted.


Vi skal alle kunne være med

Sprogligt

Tænk på om dine vittige observationer kan forstås af alle. Du må også meget gerne tænke på, at der er børn der læser Spademanns, så det gør ikke noget, hvis vittigheden også kan forstås af børn(og vice versa - børn, kan I så skrive et sprog som voksne ka' forstå).

Du kan evt. tilføje en sektion, hvor vittigheden forklares – bare husk at lave en "spoiler-warning" hvis du gør det!

Du har lært at stave, brug det!

Stavning og korrekt grammatik er en god ting, så prøv om ikke du kan skrive pænt, også selvom teksten handler om noget fjollet. Med lidt held kan du få din artikel til at se professionel og leksikal ud og samtidig være morsom. Hvis du støder på andres fejl og krakelurer, så ret dem endelig.

En kort, en lang

Nogle har tendens til at skrive ting ud i det uendelige, som kun skaber umanerligt lange artikler, der ikke er specielt morsomme. Vær opmærksom på at kedsomheden ikke driver dig væk. Skriv ikke uendelige baner om genmodificerede kaktusser og skumle sværdfisk, når du skriver om Island. Dette kaldes en pastelfarvet artikel.

Det er også til stor hjælp på Spademanns at færdigøre de korte artikler, og omskrive/rette de dårlige/dødsdømte/usjove artikler.


Tips og tricks

Her er lidt inspiration til nogle af de teknikker du kan benytte.

Tre på stribe

Tre på stribe er et princip, der viser at en liste over tre ting er bedre, sjovere og mere seksuelt tilfredsstillende end en liste på et hvilket som helst andet antal. Ideen er at de to første ting, skaber et mønster som den tredie ting så overraskende bryder.

Denne metode bruges ofte både i både stand-up, tv-underholdning og mobilselskabet 3. Teknikken kan kombineres med andre sjove principper, herunder redundans, gentagelse og redundans.

Det er alment accepteret, at tre er det bedste og sjoveste nummer og som man siger: alle gode gange tre.

Tænk bare på de "tre små grise", "Den gode, den onde og den grusomme" og Linie 3, mens alle ting, der kommer i par ikke er spor sjove som f.eks. "Krig og Fred", "De to tårne" eller " TV2.

Gentagelse

Det er lidt fjollet, men det virker. Sig noget igen og igen, skriv det igen i en anden stil, og så siger det igen. Tre eller i sjældne tilfælde flere gange. Tænk bare på Gøg og Gokkes lagkagehumor. En lagkage i hovedet er sjov, to er stadig lidt sjov, så er der ikke helt så sjov mere, men det bliver ved og ved og til sidst må man bare overgive sig. Nogle gange virker det og det er sjovt, andre gange dur det bare ikke, så vær forsigtig med denne teknik, overdriv den ikke og frem for alt: Vær forsigtig og overdriv ikke.

Balance mellem sjov og alvor

En typisk begynderfejltagelse er at forsøge at være sjov hele tiden. Men alvor er en vigtig del af at være sjov. De er yin og yang, modsætninger der har brug for hinanden. Tænk bare på Jacob og Finn, Keld og Dirch eller dig og mig. Med andre ord: Du skal bruge baggrundsoplysninger, fakta, ting som bygger op til og støtter de vittigheder, som du fyrer af på det rigtige tidspunkt. Hvis dit mål er at lyde som en sindssyg, hjælper det at have en normal mand i rummet.

Skift

Eksperter indenfor humor anderkender princippet om det pludselige skift. Det kan være meningsskift, stemningsskift eller bleskift. Det er en stor omgang lort.

Redundans

Se et eksempel under Redundans.

Stil

Nogen gange kan en artikel have en stil som i sig selv beskriver emnet, hvilket kan virke ret godt, hvis det er gjort med stil. Prøv under alle omstændigheder at holde den stil, der er i en artikel, da det virker bedst, hvis en artikel ser ud til at være skrevet af én person, med mindre du fortæller om skizofreni.

Gentagelse

Og husk at gentagelse fremmer forståelsen og kan være sjov.
Personlige værktøjer