FANDOM


Sankt Pancras (Latin: Sanctus Pancratius[1]) er et organ i nærheden af tolvfingertarmen (Duodenum) levede fra c. 289-304[2] Fvt. og var efter sigende en romerskfødt lømmel, der senere blev helgen.
Pancras blev født, ifølge den katolske kirkes tekstforfattere, i det daværende Frygien, der i dag er en del af Tyrkiet. St. Pancras/Pankratius ville derfor ikke have kunnet få EU-borgerskab, hvis han havde været født i dag.

Mødet med Gudredigér

I bedste Frank Capra-stil fik den unge mand en hård start, idet han blev forældreløs i en tidlig alder. Knægten blev betroet hans onkel Dionysius, en mand der levede op til sit navn ved at føre en velbjærget tilværelse i et af Rom's rigmandskvarterer. Som det også er tilfældet med visse velhavere i dag (se Sankt Cruise), blev Pancras og hans onkel opslugt af en ny sekt der var ved at blomstre op i Romerriget, og de blev hurtigt regnet blandt de mest fanatiske og dedikerede konvertitter.

Mødet med konsekvenspædagogikkenredigér

Problemet var bare at "the establishment" ikke var så vilde med den nye bevægelse, og begyndte at granske den meget grundigt, blandt andet ved brug af lidt mere end moderat fysisk pres. Kejser Diocletian[3] foretrak nemlig at folk tilbad ham, hellere end en ussel snedker fra Mellemøsten, så der blev lagt pres på de frafaldne. De høje herrer blev dog så imponerede over den trodsige teenageknægt (påstås det) at de lovede ham hæder, magt og rigdom - lidt i stil med X-Factor i dag - hvis han ville føje dem. Men fandeme om ikke lømlen sagde nej! Så hans hovede røg af - påstod de - i maj 303 Fvt.

Mødet med faktaredigér

Senere hen viste det sig dog, at der var en række enorme kongruensfejl i hans storyline. Kejseren var ikke i Rom på det pågældende tidspunkt, og ham, som de påstod var biskop, havde været død i 50 år. Men hvorom alting er, blev han begravet i nogle underjordiske gange kaldet katakomber.

Pancratius i dagredigér

Pancratius fik sidenhen job som skytshelgen for arbejde, børn (dog ikke de to blandet sammen!) og DSBs køreplaner, og han blev påberåbt for at afværge kramper, mened, falsk vidnesbyrd og hovedpine. I vore dage er han dog mest kendt for hans sponsorat af en stor jernbanestation i London.

Pancratiske fodnoterredigér

  1. Sanskrit: pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet"
  2. Husk at tælle baglæns
  3. (latin: Gaius Aurelius Valerius Diocletianus Augustus (på græsk: Διοκλητιανός)