Samtalekøkken

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Bullseye.gif
ThumbsUp.gif
Samtale.jpg

Det perfekte samtalekøkken. Ikke et menneske[1] i nærheden!.

Google2.gif
Den mægtige søgerobot Google er fuldstændig pjattet med Samtalekøkken.
En politisk ukorrekt samtale taget fra hverdagen

Vi tager et eksempel fra en typisk dansk, sund kernefamilie[2] (ikke kernesund): far (Egon), mor (Gudrun) og 1½ delebarn (Helle 14 år og Halfdan 1½ år). Familien er placeret omkring kogeøen, hvor mor netop har serveret maden.

Mor: Så er der serveret.
Far: Det var sandelig også på tide, klokken er 32 minutter over 5. Hvad er det i øvrigt for noget hundeæde, vi skal ha' i dag?
Mor: Det er stegt flæsk med persillesovs. Der var udsolgt af færdigretter i Lidl. Flæsket har nok fået lige i overkanten. Jeg hørte ikke det lydløse minutur.
Helle: Adrh. Jeg hader stegt flæsk!
Far: Nu holder du bare din kæft. Der er endnu 25 minutter til vores kvalitetstid starter. Hvis du kan opføre dig ordentligt, kan du få lov at gå i seng uden mad.
Halfdan: Uggh. Puh...
Mor: Jeg tror Halfdan skal skiftes. Det er din tur Egon.
Far: Gu' det ej. Jeg har lige skiftet pæren i emhætten.
Mor: Så er det dig, Helle.
Helle: Nej, jeg har lige skiftet tøj, og lige inden sad jeg og skiftede mellem MTV og Disney Channel i en halv time
Mor: Nå, så er det også lige meget. Jeg tror også kun at bleen er halvt fuld. Det er fordelen ved Halfdan, at han kun kræver det halve af hvad du gjorde, Helle.
Helle: Årh, altså.
Far: Kan vi så få madro. Samtalekøkken eller ej. Og stik mig lige en bajer mere. Flæsket bliver ved med at komme op igen.
Helle: Så, nu er det heldigvis også kvalitetstid. Far, skal vi gå ind i samtalesoveværelset, mens mor vasker op?

Nå din analfabet... du kunne alligevel ikke undvære din klumme

Et samtalekøkken[3] er sådan set bare et køkken[4]. Ved at tilføje ordet[5] ”samtale” foran, får de fikse sælgere[6] os[7] til at tro[8], at det ægteskabelige samliv[9] bliver bedre, hvis vi bruger 150.000 kr.[10] på de omgivelser, vi laver havregrød i. Det er sådan set handel med livsstil i stedet for med varer. Den slags kan man godt, så længe friværdien[11] i boligen er høj[12]. I nedgangstider kan man ikke, og så opfinder sælgerne sådan noget som Netto[13] i stedet[14] for.

[redigér] Den historiske[15] baggrund[16]

I tidligere tider, hvor mor[17] gik[18] hjemme og børnene[19] legede nede i gården[20] var der en masse samtaler i køkkenet mens risengrøden fejlagtigt var sat i ovnen. Det var fordi, din mor fik besøg af fru Madsen[21] fra anden sal[22] og sad[23] og sludrede[24] over en kaffetår[25] i timevis, mens havregrøden[26] kogte[27] lystigt[28] over gasblusset[29][30]. Far[31] kom hjem fra arbejde[32] kl. 17:30[33][34] og så skulle maden stå på bordet[35].

Under ingen omstændigheder[36] kunne det falde mor ind at kalde på børnene, før far kom hjem.

30px-Cquote1 svg.png
Så skulle man have alle deres beskidte knæ i stuen? Nul!
30px-Cquote2 svg.png
Mor[37]

Men tiderne, de skifter[38]. Og i dag[39] går både mor og far[40][41]arbejde og sidder og hænger[42] over en pc[43] hele dagen[44]. Ungerne leger ikke i gården mere, den har pusherne[45] overtaget, men de[46] har[47] til gengæld[48] deres trygge institutioner[49], hvis der ikke strejkes[50]. Derfor kommer mor og far hjem samtidig[51], mor med et helt kuld unger[52] på slæb. Og først nu kan vi lave mad. Det gør vi sammen. Dertil skal vi bruge et samtalekøkken, så vi får fornemmelsen af noget fælles[53]. Hvis ellers vi er på talefod[54].

[redigér] Samtalekøkkenets indretning[55]

Vi skal bruge:

  • et gulvareal på ikke under 15 kvm[56]
  • en lydløs[57] emhætte
  • en lydløs[58] opvaskemaskine[59]
  • en lydtæt ovn, så vi ikke kan høre kartoflerne stå og brase[60]
  • en kogeø[61], så man kan gå hele vejen rundt om[62]
  • en DAB-radio[63], der kan spille noget stille bøssejazz[64]
  • et samtaleemne.

Bortset fra det sidste, har vi det hele. Men vi gider ikke tale sammen. Vi har været på arbejde begge to. Vi er trætte[65]. Vi vil bare have noget ædelse og så ind og se fjernsyn[66]. Vi skal lige samle kræfter til den forbandede kvalitetstid med ungerne. Og så skal vi tidligt op og på arbejde, så vi kan tænde pc'en en halv time før vi skal bruge den - så skulle den være varmet op[67].

[redigér] Se også

[redigér] Morale[68]

Et samtalekøkken er et køkken, som du ikke har råd til at være i, fordi afdragene er for store, fordi friværdien er faldet.[69]

[redigér] Fodnoter i millionvis

  1. Dette er ikke nedsættende over for dyr. Spademanns respekterer alle levende væsener.
  2. Årets gang i kernefamilien, Gyldendal 2011 (Hvis du kan finde denne fodnote, så har du gode øjne)
  3. Denne artikel forsøger st være politisk korrekt og benytter derfor den kendte fodnotepolitik, som blev indført af den mest politisk korrekte regering Danmark nogensinde har haft.
  4. Vi forsøger at være politisk korrekte i denne artikel. Hvis nogen bliver stødt af ordet køkken, foreslår vi, at de i stedet bruger ordet tissepis, som er religiøst og politisk neutralt
  5. "Ordet" skal ikke forstås bibelsk. Vi hentyder ikke til evangeliet ifølge Johannes, men blot det danske ord, der betyder... "ord"
  6. Her burde vi måske henvise til forretningsfolk, i stedet for sælgere. Det er trods alt forretningsfolkene, der tjener pengene.
  7. Gælder kun, hvis flere end en skriver på denne artikel. Jo, den er god nok nu.
  8. Der er trosfrihed i Danmark, du må tro hvad du vil, bare der er kartofler til!
  9. Samliv skal ikke forstås seksuelt, og Spademanns undskylder på forhånd til enhver, der måtte føle sig krænket over brugen af dette udtryk.
  10. Beløbet ligger ikke fast. Det er muligt at få et samtalekøkken til 148.000 kr., hvis man laver det hele selv. Eller for 3.700 kr., hvis man selv skærer brædderne. Ja, helt ned til 149 kr. for søm, hvis man selv fælder træerne og kan låne værktøjet af naboen.
  11. Friværdi skal her forstås som forskellen i det beløb, du kan sælge din bolig for minus det beløb du skylder. For enkelthedens skyld regner vi ikke med salgsomkostninger, tilstandsrapport og eventuelle nedslag for at få køberen til at købe skidtet.
  12. Med høj mener vi mindst 1,80 m.
  13. Det er ikke Spademanns mening at fremhæve den ene discountforretning frem for den anden. Du kan da bare købe ind hos de dersens tyske nazister i stedet for, din skide hipo!.
  14. kan også staves istedet, men så er det forkert.
  15. Historie er et postuleret videnskabeligt paradigme, som bruges til at fejre sejrherrer gennem tiderne
  16. Baggrund er det modsatte af forgrund. Alle har en baggrund, ingen har en forgrund
  17. Hvis du havde en mor. Reagensglasbørn er naturligvis lige så rigtige og naturlige som virkelige børn. Og det er ikke vores skyld. Vi inviterede din mor ud! Ja! Og hun sagde nej, den sæk! Så vis lidt respekt, vi kunne have været dine fædre!
  18. Forudsætter, at mor ikke var handicappet. Vi undskylder på forhånd, hvis minoriteter føler sig truffet, men er det vores skyld, at I ikke har ben? Hva'?
  19. Vi er godt klar over, at vi lever i en tid med pædofiliangst. Det er ikke på nogen måde vores agt at lede tanken hen på seksuel omgang med børn. Kameler, måske, men børn? Nej!
  20. Dette gælder kun for mennesker, der er opvokset i bymiljøer. Er du derimod opvokset i landlige omgivelser, legede du måske i stalden, på markerne eller i de grønne enge. Derfor kan artiklen alligevel være god nok. Spademanns påtager sig intet ansvar for rigtigheden i de her fremsatte postulater.
  21. "Fru" skal tages med et gran salt... De levede vist på polsk, de ukristelige møgdyr!
  22. Muligvis første sal. Muligvis nabogården... Forstå nu bare ideen i det, ikke, og læs videre!
  23. Såfremt pladsen tillod det. Ellers stod de. Ligesom Kong Christian.
  24. På ingen måde ment nedsættende. Sladder mellem kaffekællinger kan da også være intellektuelt berigende.
  25. Ja, ja, mormoner drikker ikke kaffe! Rend mig i røven! Så te da! Eller vand på flaske! Har vi dækket samtlige trosretninger nu?
  26. Ja, eller vandgrøden... Eller kyllingen... Hvad ved jeg! Nu stopper du bare!
  27. Eller stegte, for satan da!
  28. Muligvis ikke så lystigt. Måske endda modstræbende. Her må vi tage forbehold.
  29. Dette forudsætter, at I havde gasblus. Ellers var det lystigt over kogepladen, ikke...
  30. Man skal osse passe på med gasblus. Døden kan snige sig ind på een, når man mindst venter det! Generelt skal man passe på med omgang med ild, især i et køkken, hvor der også er knive - de kan også være farlige.
  31. Jaaae, nogle har ingen far. Og nogen har to! Eller tre! Hvad rager det mig!
  32. Eller en lang dag i arbejdsløshedskøen.
  33. Her - og evt. andre steder i artiklen - tages der ikke højde for sommertidens indførelse
  34. Igen må vi tage forbehold. Det vides med bestemthed, at arbejdstiden var længere i gamle dage og at også lørdag var arbejdsdag. Men kun til 1970. Er du derfor født senere, har du muligvis aldrig oplevet noget af dette og det hele er spildte Guds ord på Balle Lars. Læs noget andet, for fanden da!
  35. Eller ølkassen. Spademanns anerkender, at ikke alle har råd til et spisebord. Du kan være lige god for det, din fattiglus! Har du overvejet at sælge flaskerne?
  36. Medmindre hun havde glemt at købe kartofler. Så smed hun en seddel ud af vinduet og bad os skrubbe til købmanden. På klods. Når regningen skulle betales, flyttede vi. Igen.
  37. Dette citat er ikke autentisk. Måske kaldte hun jer bare for lorteunger!
  38. Ifølge Bob Dylan.
  39. Eller i morgen. Vi ved jo ikke, hvornår du læser det hersens...
  40. Eller mor og mor, eller far og far
  41. .. som i øvrigt også er helt i orden
  42. Medmindre de har haft besøg af en fysioterapeut. Så har de ret ryg i de næste tre dage.
  43. Eller et samlebånd... eller... Årh, rend og hop!
  44. Gælder kun ved fuldtidsbeskæftigelse. Mange kvinder er deltidsansatte, så de kan nå at lave mad og føde ved siden af. Heldigvis smider hospitalerne kvinderne hjem efter fire timer nutildags. Så kan de lige nå at handle ind på vejen hjem på cyklen.
  45. En pusher er samspilsramt og derfor tager domstolene ganske let på deres lovovertrædelser.
  46. børnene - ikke pusherne... Men de har selvfølgelig også deres institutioner, ligesom alle os andre
  47. Evt. havde, hvis børnene er blevet voksne, mens du har læst alle fodnoterne.
  48. Naturligvis må man ikke gøre gengæld. Det har onkel Spademann altid lært sine børn! Don't get mad... get even!
  49. Børnehaver, fritidshjem og væresteder er stort set trygge for børn. Dog kan det være en god idé, at lade lille Børge få egen bodyguard med, hvis friværdien tillader det. (Se fodnote længere oppe)
  50. Det er klart, at pædagoger og pædagogmedhjælpere skal have en ordentlig løn, sådan som dine snotunger te'r sig. Tror du Valium og ørepropper er billigt?
  51. Måske ikke helt samtidig - men hvis de begge har 38 timers arbejdsuge og lige langt til arbejdet, er dette postulat ikke umuligt. Bemærk i øvrigt at der stod kommer hjem
  52. Korrekt - mange familier har kun et barn. Men da enebarnet ofte er snotforkælet, kan det sagtens føles som et kuld.
  53. Enlige har også brug for noget fælles. Se [dating.dk]
  54. Eller talefødder, hvis det er et liberalt hjem med mere end to forældre.
  55. Når man ikke udretter noget indretter man noget. Dvs. en indretningsarkitekt er en arkitekt som ikke udretter noget
  56. Her - som overalt på Spademanns - bruges det metriske målesystem: En met, to meter.
  57. Ved lydløs menes, at støjniveauet er så lavt, at man kan føre en samtale... Samtalekøkken, ikke, møghætte!
  58. Se foregående fodnote.
  59. Opvaskemaskiner findes ikke i økologiske hjem. Her bruger man i stedet 20 l vand pr. tallerken til at skylle af.
  60. Eller kyllingen... Eller kyllingen og kartoflerne... Eller... Nå, du har forstået ideen, ikke? Ikke?
  61. En kogeø er ikke en virkelig ø. Sejlercertifikat er ikke påkrævet.
  62. Muligvis må man konsultere en læge først. Kondital er ikke hvad de har været, og du skulle jo nødig få et hjerteslag.
  63. DAB betyder Digital Audio Bøvs eller sådan noget. Det lyder meget bedre end kassettebånd og koster kun det firedobbelte... Tjek evt. friværdien inden anskaffelse.
  64. Bøssejazz skal ikke forstås nedsættende... Der er sikkert mange med et udboret røvhul, der kan spille trompet og gå med dameøreringe samtidig.
  65. Træt kan være mange tid. Betyder oftest: "Jeg gider ikke have sex med dig, din tykke ko!"
  66. Forudsætter gode modtageforhold eller evt. en videomaskine eller evt. en HDD-optager.
  67. Her refereres til Windows-brugere. Ikke Mac eller Linux.
  68. Og hvad kan vi så lære af det? Når noget har en morale, er det fordi, det skal vække til eftertanker. Fornuftige mennesker tanker både op før og efter.
  69. Andre moraler kan være lige så gode som denne. Det er et frit land. Endnu.
Personlige værktøjer