FANDOM


"Ecce enim in cælo, et in terra? Sed assumptiones falsas, et disciplinam qui non credere possint non vulgares"

~ Cæsar om en anakronisme, han har fundet under sin læsning af sura 101 i Koranen


Wilde

Oscar Wilde havde en mening om religion, akkurat ligesom han havde en mening om mandenumser og om sorte katte, og så meget andet forresten ...

Religion er, når man, sammen med andre mennesker, trornoget. Det er ikke så meget noget med at tro på, at det bliver regnvejr, eller at FC København taber den næste fodboldkamp; det er mest noget med ham der Gud og hvorfor Jorden blev skabt og hvad meningen med livet er. Med andre ord ting, som egentlig kan være lige meget, når vi nu alligevel allesammen skal dø en dag.
Men religion har også en kulturbærende og samfundsnyttig funktion i og med at den skaber kontinuitet og stabilitet. Med sine forklaringer, historier, ideogrammer og løfter om undtagelse fra truslen om helvedes flammer og evig udslettelse til gengæld for et evigt liv i en morfinrus lykke, er det evident at religion med denne økologiske ideologiske pakkeløsning har fundet en god marketingsstrategi, der appellerer til den kognitive, kvalitetsbevidste, metroseksuelle, moderne og prisbevidste samfundsborger, som ønsker at få afklaret alle eksistentielle og filosofiske spørgsmål i én bekvem vending.


"Man må ik' sige Gud!"

~ Pusle

Special offer for you, my friendredigér

De fleste af religionerne er så smart indrettet, at de ofte snakker om og tilbyder et liv efter døden, og så giver det jo pludselig meget mere mening at blive gode venner med Gud, så man kan komme i Paradis i stedet for boligtilbuddet med en etværelses grav kælderlejlighed med låg og dertil evig glemsel, som ret mange nyligt afdøde ellers benytter sig af. Man kan også af sit hjertes renhed og i god tro spørge sin Gud om, hvorfor vi skal tåge rundt i en 80-90 år her Jorden, når det er alligevel er meningen at vi skal spendere en evighed et andet sted.[1]
Bouncywikilogo
Humor-encyklopædien Wikipedia har en parodi-artikel om Religion.

Materielle goder og andre røver-religionerredigér

Interessant er det også, at denne altvidende og altskabende eksistens ikke formår at hjælpe sine nærmeste venner og ansatte [2] med de grundlæggende menneskelige nødvendigheder, såsom mad og bolig.[3] På trods af han er altskabende, har hans ansatte historisk set altid fundet det opportunt at bestjæle, dræbe, misbruge, torturere og voldtage andre mennesker i Guds navn,[4] for at opnå rigdomme og velstand.[5] De eneste logiske fortolkninger af begrebet religion, må a priori tage udgangspunkt i en forståelse af, at den som værktøj mest bruges til at kontrollere og i bedste fald guide pøblen,[6] samt til at hytte sit eget skind og score kassen med.
Tidligere civilisationer, som nu om dage bliver betegnet som værende primitive, havde andre religioner; dvs. andre eventyr og fortællinger, som de i fællesskab valgte at tro på. Fremtidige civilisationerderfor se tilbage på vor tids religioner med samme despekt, forundring, misbilligelse og vantro, som vi i dag har til overs for animisme, antisemitisme astrologi, buddhisme, Jehovas Vidner, kommunisme, numerologi, relativitetsteori, skæbnetro og voodoo.[7]


Guds hus

Er man en del af en religion, kommer man formodentlig også i en kirke. Det er en slags klubhus, hvor man møder andre religiøse, samt en fyr, der kalder sig selv for præst. Jeg ville rigtig gerne skrive, at man i kirken hører festlig musik, har sjove hatte på og blæser serpentiner, mens man drikker cocktails. Men sådan er det desværre ikke; i stedet sidder man [8] og piner sig selv ved at lytte til et orgel, der lyder rent ad helvede til(!) mens præsten snakker og snakker. Endvidere bliver man bespist med Jesus' legeme og et enkelt lille glas blod (nærigrøve!) i et bizart kannibalistisk ritual.[9] Sådan er det at være religiøs, men nogen mener åbenbart, at det er besværet værd.[10]


Kritik af den rene Vornunft redigér

Gomercredo

Foto: Guinevere Press

Religion er ofte blevet kritiseret for at være harsk og ikke give nogen mening.[11]

Dette fører os til det ontologiske gudsbevis,[12] det retoriske gudsbevis [13] og den kartesianske dualisme.[14] Netop fordi Gud ikke er en håndgribelig størrelse, og fordi denne gud formodes at være iboende alting, må vi konkludere, at diverse gudeskikkelser - fra Gud og Allah til Guldkalven Shiva - blot er et udtryk for menneskenes frustration over ikke at forstå, hvorfor fanden de har fået lyst til at en eller anden dem ligegyldig gud skal passe dem, og på en både kapriciøs og lemfældig måde kaster vore skæbners terninger hen, hvor vi alligevel ikke kan se dem.[15]

For religiøs fanatisme, se ogsåredigér

Frelsende fodnoterredigér

  1. Men det er et kendt faktum, at Gud har en syg form for humor
  2. (paver, biskopper, muftier, imamer, rabbinere m.fl.)
  3. For nu ikke at tale om arbejde, bil, charterferier, familiefester, havneplads, lystyacht, ministerpension og samtalekøkken
  4. Og derfor med et moralsk rygstød, leveret af religionen
  5. Hvilket paradoksalt nok kun giver mening, hvis man betragter denne materialisme ud fra et Darwinistisk synspunkt om survival of the fittest, eftersom rigdom her Jorden, ikke menes at være en fordel med henblik efterlivet i Paradis
  6. Med bl.a. bud, forbud, forhud inkvisitioner, parkeringsbøder, påbud, regler og tabuer
  7. Når et individ flipper ud, kaldes det vrangforestillinger. Når en gruppe flipper ud, kaldes det religion
  8. som regel på en bænk i ufattelig lang tid
  9. Religion er som chokolade, der findes hvid, mørk, mælke og meget mere. Nogle kan lide det ene og andre det andet, men dem med store nødder og guf er de mest populære
  10. Vi andre vælger så bare at sove længe søndag morgen
  11. Her skal vi huske, at hvis vi ikke kan modbevise det, så må det fandeme være rigtigt ... eller noget
  12. (Gud er fordi Gud er)
  13. (Gud eksisterer, jeg har jo lige nævnt ham)
  14. (Er jeg sjæl eller krop eller begge dele? Nej, jeg er Gud!)
  15. Derefter må vi konkludere, at folk åbenbart har religion fordi de ikke selv har lyst til at undre sig eller til at være ufejlbarlige, ligesom mig