Pi
Fra Spademanns Leksikon
Pi, eller π, er et græsk bogstav, som tror det er et tal. Det er dog kun matematikere, der interesserer sig for hvilke anvendelsesmuligheder det har. Det er derimod langt mere interessant, at dette på engelsk udtales "pie". Nogle fanatiske tilhængere af π (ofte kaldet pi-spejdere) mener at bogstavet kan medvirke til at beregne både omkredsen og arealet af en pie.
"Pie is good!"
Det har vist sig, at der en stigende tendens til, at bogstaver lider af personlighedsspaltning, og derfor tror de er tal. Det latinske alfabet har stillet med bogstavet e, som selv mener det er en værdig konkurrent til pi.
"I eat pi for breakfast."
~ e om pi
Af en eller anden grund er pi netop det antal mennesker der har doneret til dette leksikon.
Matematisk set er pi et tal på en ca. størrelse: 3,141592654. Ofte refererer folk kun til 3,14 når pi bliver nævnt. Dette har ført til de øvrige tal føler sig glemt og udeladt, hvilket har skabt dybe psykoser hos mange af de øvrige tal. Et anonymt tal mellem 0 og 9 udtaler: "Vi føler os snydt og udeladt. Vi gør jo tallet meget mere præcist."


