Paradis
Fra Spademanns Leksikon
"Tag mig ned til ParadIs-byen"
~ Axl Rose om stedet, hvor han køber sin is
ParadIs er et køligt sted med masser af god is, hvor de fleste ønsker at komme hen i når de dør. Stedet bugner med de lækreste isanretninger, og da du er død, behøver du ikke betale, og du skal heller ikke bekymre dig om at tage på, da dét der koncept med at have en krop nu er en saga blot.
Der er desuden så mange forskellige slags krymmel, at det vil tage en evighed at få smagt på dem, alle, hvilket dog er meget heldigt, for det er præcis den tid du skal være der.
Vaflerne er de sprødeste du nogensinde har smagt, og isen smelter ikke før du har spist den. Alt i alt er dette det perfekte sted at tilbringe døden, og det er helt klart noget alle mennesker kan se frem til.
Grundet en fatal misforståelse havner de fleste dog i stedet i lighusets kølerum.
Paradis må ikke forveksles med Himlen.


