Myte
Fra Spademanns Leksikon
Version fra feb 26. 2009, 11:50 af Helgj60 (diskussion | bidrag)
Ordet myte stammer fra det græske ord μυθολογία, eller mythología om man vil, som betyder noget i retning af historiefortælling ude på overdrevet.
I den vestlige verden, som vi normalt sammenligner os med, har ordet myte været i brug ihvertfald siden det 15. århundrede. Før den tid eksisterede der ikke myter, kun sandheder.
Og hvordan fortolker man traditionelt ordet myte?
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Hvordan man traditionelt fortolker ordet myte
- En historie, hvori der optræder væsener af overnaturlig oprindelse, ofte med en morale og en forklaring på, hvordan noget er blevet, som det er blevet.
| Og sådan fik humanisterne ret i alle deres antagelser | ||
| Myte | ||
- En idealisering af en given virkelighed kombineret med en frasortering af upassende sandhedsindtryk
| Nu busede jeg ind i en dør og fik et blåt øje igen | |||
| Lillemor | |||
- En udbredt, men faktuelt forkert historie eller tro
| Selv om Akmed var en røver, en morder, en voldtægtsforbryder og en løgner, kom han alligevel i Paradis. Han spiste nemlig ikke gris. | |||
| Imam | |||
[redigér] Hvordan bruges ordet i dag?
I dag bruges ordet udelukkende i fjernsynets[1] nyhedsudsendelser, når eksperter siger, at det vi ved er korrekt, er forkert, for det viser en uvildig optælling efter strengt matematiske[2] formler.
[redigér] Forskellen på mytologi og religion
Hvor myter kan behandles med en hovedrysten og evt. en lille hånlatter, skal religion tages alvorligt.