Mellemmand

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Abebajer

En mellemmand i funktion

Chainofcommand

Endnu et eksempel på mellemmænd i funktion

"Jeg er træt af at være mellemmand! Gå ud og hæld en bajer i lokummet!"

~ Kjeld Petersen om øllets vanddrivende effekt


En mellemmand er bindeleddet mellem dig og din hashdealer. Eller bindeleddet mellem dig og din korrupte politiker.

Det fine er, at du oprigtigt kan benægte, at du nogensinde har mødt en given person, som du er ude i et beskidt eller kriminelt forhold til. Hvis du er rigtig dygtig, har du endda en mellemmand mellem din mellemmands mellemmand og din egen mellemmand. Så skal du nok slippe godt fra det hele. Indtil dommens dag, ihvertfald.

"Man kan ikke narre en ærlig mand"

~ W.C. Fields om hvorfor det altid er småfuskere der bliver luret

Du kan også supplere dine sparsomme indtægter ved selv at optræde som mellemmand. Du modtager sikkert hver uge en eller flere mails med business propositions, som automatisk ryger ned i din spammail-bakke. Nu er det bare at gå på jagt i denne bakke! Der er hundreder af mennesker, oftest fra Nigeria eller Rusland, der tilbyder dig penge bare for at overføre nogle penge til deres konto på Cayman Islands! Kan det blive nemmere? Okay, 99,9999999 pct. af disse mails er snyd, men den sidste 0,0000001 pct. er da værd at gå efter, ikke? Og hvis børnene er flyttet hjemmefra, hvad betyder et par år i fængsel så? Du kommer jo ud på weekend næsten hver uge, og hverdagene, det er sgudda bare ligesom på jobbet, ikke?

Gå på opdagelse! Sig dog ja til disse tilbud!

Jeg sender dig en mail om lidt!

Personlige værktøjer