Malta

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg


Lilleputstaten Malta
Malta flag
(Flag) (Våbenskjold)
Motto: Hold himlen og horisonten ren!
Nationalmelodi: Jeg ved en lærkerede (lettere omskrevet)
Malta kort
Hovedstad Valletta
 Tidligere hovedstad Bikkatta
Største by Sydney
Officielle sprog Mest engelsk, men til tider italiensk.
Regeringsform
Høvding
Demokrati med håndsoprækning
Lawrence Gonzi
Uafhægighed fra England
• Erklæret
• Accepteret
1964
21. september
Er aldrig blevet opdaget,
dokumenterne ligger pt. og samler støv i Englands Underhus.
Nationalhelt(e) Dan Turèll
Valuta 5 patroner = 10 appelsiner
Religion Kristendom
 Befolkning  Anslået til 600.000
 Areal  En ½ Bornholm
 Befolkningstæthed  Ja, mon ikke!
 Etniske grupper  86% danske turister, 4% appelsin-plukkere
og 10% tungt bevæbnede fritidsjærgere
 Største Eksportvarer  Cola
 Største Importvarer  Turister
 Nationaldyr Jagthund
 Nationalsport  Jagt
 Åbningstider  10.00 til 23.00.
 Internetadresse  [www.kinni.mt]
 Telefonnummer  36574113

Malta er en fluelort på verdenskortet, der udmærker sig ved at være endnu mindre end Danmark, som ligner en ren spyfluelort i sammenligning. Malta ville for længst have været gået ud i glemslens tåger, hvis det ikke havde været for deres særlige cola, som er brygget på appelsiner, og deres befolkning af fanatiske jægere, der pløkker alt hvad der har fjer eller flyver i stumper og stykker. På grund af de små afstande på øerne, er det for turister fornuftigt altid at bære skudsikker vest på stranden, da vildfarne skud ellers let kan gøre en ende på ferien.

Den største maltesiske by, Sydney (ikke at forveksle med Sidney, ligger godt nok ikke i Malta, men det er hertil mange af de mere jagt-kritiske maltesere er blevet fortrængt igennem tiden. De kiksede forsøg på at udråbe den selvstændige stat "New Malta" har været forgæves indtil nu, og adskillige maltesere har bidt i det sure æble, og vendt næsen hjemad, så flere andre byer (bl.a. Rønne nu start kan blive kandidater til titlen som største maltesiske by.

[redigér] Historie

[redigér] Tidlige historie

Malta blev oprettet i stenalderen af udvandrede sicilianere, der ikke længere kunne betale deres beskyttelsespenge, og som derfor behøvede et sted at skjule sig. Malta var også dengang forholdsvis ukendt, og var derfor velegnet som skjulested.

Fønikerne fandt dog øen et par århundreder senere, og fordi øen var et rigtig dejligt feriested slog de sig ned dér og gav sig til at chille sammen med øens indbyggere. Det varede ved, indtil romerne - som selv manglede feriesteder - opdagede øen. Romerne kunne ikke lide fønikere, så de begyndte at bygge mange store og attraktive badehoteller på øen, og sørgede for at fønikerne var blacklistet på dem allesammen. Efter dette tog fønikerne hurtigt hjem, og romerne fik øen for sig selv.

Efter Romerrigets konkurs, kom øen under lederskab af en af Romerrigets overlevende datterselskaber, som varede indtil øen blev udsat for omfattende hærværk af en flok vandaler, som hang ud på øen, indtil nogle arabere jog dem væk, for at indstandsætte øens badehoteller, et strategisk økonomisk træk, som araberne selv mente var skidesmart, hvis det ikke havde været fordi italienerne blev stærkt utilfredse med at have en fremmed kultur så tæt inde på livet. Italienerne gik derfor i land på Malta og delte en masse udvisningsdomme ud, så de selv kunne ende med sidde på flæsket.

[redigér] Maltas arme riddere og Napoleon

For at forhindre flere uforudsete ejerskift, fik Malta sine egne riddere, som bl.a. sørgede for, at araberne ikke overtog øen igen på trods af, at de ellers fik pudset deres fætre og svigersønner på øen, med det håb at erstatte badehotellerne med pizzabarer og grøntsagsbutikker.

Napoleon og Frankrig kunne ridderne dog ikke besejre, da hans generøse tilbud som "de ikke kunne afslå", viste sig at være et hurtigt hostile takeover af hele øen. "Det gider vi sgu ikke!", råbte indbyggerne, og lige så snart Napoleon var rejst af Ægypten til, bankede indbyggerne de svage franske besættelsestropper, som flygtede i panik. Nu sagde England: "Vi vil sgu også være med!", så derfor sendte de deres flåde som lammebankede resterne af franskmændene, som endte med at gøre det som franskmænd nu engang gør bedst: de overgav sig fuldstændigt. Maltas indbyggere blev så taknemmelige for englændernes hjælp, at de gav dem øen helt gratis - hvis altså man ser bort fra englændernes store besvær med at lære malteserne at tale engelsk. Det diskuteres stadig (på et sydlandsk klingende sprog, der på skrift er identisk med engelsk) om det nogensinde lykkedes.

[redigér] 2. verdenskrig

Nu lå Malta sådan set trygt og godt under beskyttelsen af storebror Britannia, så derfor regnede indbyggerne ikke med, at eftertiden ville byde på flere uforudsete ejerskifter. Men hvad de ikke vidste, var, at 2. verdenskrig var gået i gang i mellemtiden, og at der nu sad en fyr i Italien ved navn Benito Mussolini, der en dag fik nyhed om den stadig temmelig ukendte ø. Mussolini blev stærkt chokeret over denne nye information, og han udbrød "Hvad?! Driver englænderne badehoteller??? Og så kun 90 km fra italiensk jord?! Det må stoppes straks!!". Vred og krænket sendte Mussolini sine små pæne bombefly ud for at lægge øen øde, så han i stedet kunne bruge den som en ærkeitaliensk turistfælde, med pizzarestauranter, operateatere og promenadebutikker på ethvert gadehjørne. Det ville indbyggerne ikke finde sig i; de havde trods alt måtte kæmpe hårdt for at bevare deres kønne badehoteller. Så det lykkedes derfor med en massiv hær af haglgeværbevæbnede mænd og en lille gruppe saml-selv fly at holde de italienske fly på afstand krigen ud. Flyene man fandt i flyttekasser blev legendariske. De blev døbt Tro, Håb og Kærlighed, og udover brændstof blev de drevet af bønnerne fra de kirker, der på Malta ligger med få meters mellemrum. Fordi flyene konstant var omgivet af glorier, blev itelianerne så forvirrede, at de ikke kunne tage sig sammen til at plaffe dem ned. I stedet overgik mange af de italienske fly til ufrivillig (og kortvarig) u-bådstjeneste i Middelhavet.

Som belønning for dette blev øens indbyggere spist af med et lille bitte George kors, som de kunne sætte i deres flag. De endte dog med at blive så glade for dette kors, at øens mænd stadig den dag i dag stiller sig ud på den lokale strand og gennemhuller alt der rører sig på himlen i håb om, at de snart vil få et ekstra kors til deres flag. Det er på grund af denne iver, at færgetransport er den eneste måde at besøge øen på i dag, da flyseskaberne holder sig på god afstand af øen.

[redigér] De nyeste tider

En dag i 1964 sagde Malta til England: "Dig gider vi ikke lege med mere! Du er dum, og du lugter, og vi gider ikke have dine penge, for vi har vores allerede alt, alt, alt for omtalte badehoteller, og der er en hær af danske turister der med glæde vil komme herned og købe vores dejlige Kinni cola!" Og således blev det. I dag er Malta et dejligt ferieresort, der blandt andet har tiltrukket George W. Bush Sr. og hans gode ven Gorbatjov, der var på flugt fra kulden og krigen i Europa.

For at undgå forglemmelse fra omverdenen gik Malta med i EU i 2004. I dag er de også begyndt, til de andre europæiske land store morskab, at deltage i Det Europæiske Melodi Grand Prix, hvor de konstant vinder prisen for "Dårligste sang der ikke stammer fra Østeuropa".

Personlige værktøjer