Ligninger

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

"Dét var vel nok en stripper streg i regningen"

~ Karl Marx om ligninger


Ligninger er regnestykker, hvor der mangler et tal. Man kalder det manglende tal for "den ubekendte". [1] Princippet i en ligning er først og fremmest, at der et eller andet sted i samme ligning optræder et centralt pivoterende lighedstegn, hvis tilstedeværelse berettiger konstruktionens ret til at kalde sig netop en "ligning".[2] Ligningens berettigelse i det hele taget beror på, at den definerer forholdet mellem et eller andet den ene side, som står i et forhold til et eller andet på den anden side [3], og dette indbyrdes fastlåste forhold er defineret af mindst én naturkonstant, som ifølge sagens natur ikke kan forandre sig nogensinde.[4]

[redigér] Ligninger i et historisk perspektiv

Ligninger blev opfundet af de danske matematiklærere i 1870, for at ødelægge livet for alle dem, de ikke kunne klare med spanskrøret alene. Som et modtræk opfandt de danske skoleelever de binære tal, for så var der altid mindst 50% chance for at gætte rigtigt.

I særlige tilfælde kan der mangle to eller flere tal. Så taler man om flere ubekendte, og så gælder det om at få tallene til at bekende en efter en.

Normalt bruger man bogstaver til at repræsentere de ubekendte, som fx O = 0.

[redigér] Eksempler

  • X = 1
  • X^2*42-31+(-42,37^5,37-43):28,2-43=Y+5
  • X = Y (to ubekendte)

[redigér] Formelt relativerede fodnoter

  1. fordi de ikke kan være det bekendt
  2. Det var så det første princip: der skal være et lighedstegn i midten!
  3. af lighedstegnet, altså
  4. Dette faktum gør gode ligninger ret sikre at arbejde med
Personlige værktøjer