Lejemorder

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

"Bare ring! Så kommer Peter, og han kører ikke igen, før du er holdt op med at virke!"

~ L'Easy's nye franchise, lej et mord


I vore dage er en lejemorder en person, man betaler for at gøre nogen kold, at sende dem ned og sove med fiskene, at sende dem på himmelekspressen uden returbillet. Men sådan har det ikke altid været. Lejemorderen startede som en opfindelse, Forbrugerombudsmanden i tidernes morgen kom på, for at hjælpe den menige dansker mod rigmands- og bolighajstyranni.

Den sande "Lejemorder"

Nu om dage med cyberspace og alskens moderniteter, finder man sin lejemorder på nettet. I Danmark går man ind på hjemmesiden lejemorder.dk [1], hvor man kan finde alt i mord, lemlæstelse og kidnapning til priser, hvor de fleste kan være med.
Bag den ellers så drabelige stillingsbetegnelse gemmer der sig ganske almindelige embedsmænd fra Boligministeriet, armeret med skudsikre attachétasker, Kevlar-jakkesæt, og en kaliber .40 Smith & Wesson pistol. De bliver sendt ud hver gang der er mistanke om, at en eller flere familier lider under for høje huslejer, ågerrenter på madvarer fra opgangens minikøbmand eller lignende.

Gravsten-skylden

Endnu en bolighaj udstilles på Den permanente. Thank you, D.E.R.!

[redigér] Hypotetisk fremgangsmåde (Modus operandi)

Før i tiden var de statslige lejemorderes fremgangsmåde at storme ind, lave politigreballe, der stod i vejen ågerkarlen, og så true med at skyde alle hans designermøbler og malerier med brølende kronhjorte, medmindre han øjeblikkeligt sænkede huslejen til et niveau, som folk kunne have råd til.

Dog var der tilfælde hvor de højere magter stillede for store krav til de brave lejemordere, og i løbet af 70'erne faldt korpset fra hinanden.

Den døde franchise blev overtaget af de ældgamle Assasinere (eller som de hedder på persisk: حشیشیون Hašišiyun, og på arabisk: الحشاشين‎ Ḥashshāshīn), som markedsførte dem og deres kolleger gennem 1.500 år som "lejemordere".

Men som I nu ved, er sandheden en ganske, ganske anden...

-bare spørg forbrugerombudsmanden!

Personlige værktøjer