Lee Harvey Oswald

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

Lee Harvey Oswald blev født den 18. oktober 1939, som søn nr. gudvedhvilken til en enlig mor, Margurite, der siden har fået opkaldt en kendt busrute efter sig.

LeeHarveyBundy.jpg

LHO med de modstridende kommunistiske tidsskrifter The Militant og The Worker. Enkelte kritikere mener, at billedet kan være forfalsket.

Bundy-Cuba.jpg

CIA's billede af LHO på vej ud fra den cubanske ambassade.

Den 24. november 1963 blev Lee skudt af Jack Ruby, der sandsynligvis var i en slem klemme hos CIA, fordi

... Lee aldrig skulle være taget i live.

[redigér] Lee's militærkarriere og afhopning

Tidligt i sin militære karriere blev Lee rodet ind i noget efterretningspis og arbejdede på tophemmelige radarinstallationer i USA og Japan og var involveret i U2-projektet, selv om han åbenlyst bekendte sig til marxismen. Endvidere modtog han undervisning i russisk, hvilket er lidt aparte.

Dårligt var Lee ude af militæret, før han hoppede af til Sovjetunionen. Her boede han i nogle år i Minsk og blev gift med en lokal efterretningofficers datter, Marina.


De besluttede sig for at flytte tilbage til Amerika, og papirgangen blev klaret overraskende hurtigt. Selve tilbagerejsen er omgærdet med en vis mystik.

[redigér] Lee's tur igennem vaskemaskinen

Lee og konen bosatte sig i New Orleans, hvor han ene mand startede en afdeling af Fair Play For Cuba Commitee, der snakkede godt for Fidel Castro. Ifølge optegnelserne var Lee eneste medlem.

Det var nu helt klart, at nogen var ved at sætte Oswald op til syndebuk. Utallige vidner så Oswald på skydebaner, hvor han skød til måls efter "Kennedy, den lort" eller i bilforretninger, hvor han fik prøveture og sagde, at "han snart ville komme til penge". Men Lee havde ikke kørekort. Warren-kommissionen kunne placere Lee andetsteds samtidig med, at disse hændelser fandt sted - bl.a. baseret på fotos fra CIA (figur 2).

Lee var imellemtiden i Mexico for at skaffe visum til Cuba og Sovjetunionen. Han blev afvist og vendte slukøret tilbage til USA, hvor han fik job på et skolebogslager i Dallas, Texas.

Han køber nu et gevær pr. postordre, så Mannlicher-Carcano-riflen, der senere findes på skolebogslageret kan spores direkte til ham. Selv om han kunne købe et gevær kontant i Dallas uden at efterlade sig spor. Ihvertfald var scenen klar: Lee var ikke alene parat til at rejse til Cuba, men havde også øvet sig i skydning og forventede en stor sum penge i nær fremtid.

[redigér] 22. november 1963

Nå, John F. Kennedy skydes i Dallas den 22. november 1963. Lee forlader kort efter skolebogslageret og tager en bus og derefter en taxi hjem, åbenbart uden at vise den mindste form for nysgerrighed i forbindelse med præsidentmordet et par hundrede meter væk. Først nu henter han sin pistol[1]. Ifølge Lee's værtinde (han var flyttet fra Marina) tudede en politibil to gange i hornet uden for huset.

Nu går det hele op i hat og briller. En politibetjent, der stiger ud af sin bil for at henvende sig til en mistænkelig person, bliver skudt med fire skud fra en revolver. Helt ekstraordinært vælger morderen at tømme revolveren for patronhylstrene ved åstedet, mens han flygter, så beviserne er oplagte.[2] Der var mange vidner til dette mord, og morderen blev beskrevet som kortstammet og tyk, med strit hår. Heldigvis havde Warren-kommissionen vidnet mrs. Markham, der udpegede Lee Harvey Oswald, så samtlige andre vidneudsagn kunne afvises.

Lee løber ind i en biograf uden at betale, den skidte knægt. Ejeren ringer efter politiet, og ikke færre end 29 betjente arresterer ham. I løbet af nul komma fem anklages han for mordet på politibetjent Tippit og snart efter for mordet på USA's præsident. Desværre findes der kun nogle få efterfølgende notater af de 12 timers afhøring, da kontordamen havde fri i weekenden[3].

Søndag formiddag, da Lee skulle overføres til det lokale tugthus, blev han så skudt, omgivet af 70 politifolk, så han kunne roligt være bange.

[redigér] Lyndon og Warren-kommissionen

Da det jo traf sig så heldigt, at Lee havde søgt om visum til Cuba, var det ingen sag for USA's nye præsident, Lyndon Johnson at bilde højesteretsdommer Warren ind, at en opklaring af sagen ville føre lige til Cuba - og dermed 3. verdenskrig. Så Warren-kommissionen, bestående af bl.a. FBI-meddeleren Gerald Ford og den fyrede CIA-direktør Allen Dulles, fejede alle indvendinger af bordet og lagde hele skylden på Lee. Punktum, slut, prut.

[redigér] Noter

  1. Da Lee tog på arbejde om morgen var det regnvejr. Havde regnen fortsat, havde der været hardtop på præsidentens bil og et riffelattentat ville være umuligt. I så tilfælde ville morderen være nødt til at affyre et håndvåben ind i bilen fra fortovet.
  2. Den betjent, der fandt hylstrene, ridsede sine initialer ind i dem. De hylstre, han senere fik forevist under afhøring havde ikke disse mærker.
  3. På grund af hendes stærke fagforening, HK, kunne der ikke blive tale om overarbejde, bare fordi en eller anden præsidentstarut blev myrdet.
Personlige værktøjer