Kul- og Stålunionen

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

"Holger og konen siger ja til kul- og stålunionen"

~ Jens Otto Krag om at foregribe begivenhedernes gang


Den Europæiske Kul- og Stålunion et anpartsselskab, som blev dannet i Rom engang i Fellinis ungdom. Unionen havde til formål at lave en fælles indkøbs- og genbrugscentral, som et led i den amerikanske Marshall-plan, der gjorde USA til sherif.

Efter 2. Verdenskrig var Europa blevet noget skrammet og slidt af alle soldaternes tunge støvletramp, når de skulle fra A til B for bedre at kunne dræbe deres med-europæere. Det militært-industrielle kompleks havde efterladt store mængder af stål rundt omkring på marker og i grøfter, og som en del af dummebøden til amerikanerne og russerne måtte europæerne drage af huse og samle skrot, for dog at få nogle nødrationer, cigaretter og silkestrømper.

Mens det var nemt at finde store stykker stål rundt omkring i ruinerne, så var kul ikke så nemt at skaffe i Fastlandseuropa, da alt det tyske kul var begravet under det sønderbombede Ruhr-distrikt. Ovre i England havde de masser af kul, men de ville helst bruge det selv til fremstilling af Yorkshire-puddings og Edgeware-fajance. Til sidst måtte Danmark skrue bissen på og true englænderne med et eksport-stop for bacon, hvis ikke de afleverede noget kul.

Således reddede danskerne Europa (igen), men undlod med klædelig beskedenhed at forlange dette faktum nedskrevet i historiebøgerne i hele verden. Faktisk forlangte Danmark, at denne nationale heltegerning skulle gå i glemmebogen, og derfor enedes man på endnu et møde i Rom om, at Kul- og Stålunionen fremover skulle hedde Fællesmarkedet. Og sådan blev det.

[redigér] Se også

Personlige værktøjer