Knallert

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Puch-maxi.jpg

Denne knallert har været brugt af Asfaltarbejderen Kaj når han skulle hente øl i døgn-Netto

"Alle diese armen Geister lieben Mopeds"
~ Niels Bohr om sin opfindelse af den tyske Kreidler Florett-knallert


En knallert er et køretøj med mindst ét eller flere hjul. Der findes præcis 2.163.732 knallerter i Danmark,[1] svarende til at én person ud af 2½ ejer en. Langt flertallet af dem er ulovlige.[2] Før 1976 brugte Færdselsloven betegnelsen cykel med hjælpemotor om knallerter[3].

[redigér] Tre typer

I Danmark er knallerter regelmæssigt inddelt i tre grupper:

  • Lille knallert (også kaldet knallert 30 eller fattigknallert), som max må køre 30 km/t.
  • Stor knallert (også kaldet knallert 45 eller EU-knallert), som max må køre 45 km/t i byzoner.
  • Turbo knallert (også kaldet SR-71 Blackbird eller Hayabusa), som har ubegrænset hastighed og cruiser med en hastighed omkring mach 3,6.

[redigér] Ulovlig - hvordan?

I de gode gamle dage tog vi knallertens topstykke og sleb det fladt på en fortovsflise, og derefter skiftede vi det forreste tandhjul ud med et, der havde flere tænder. Det hed at plane og geare knallerten. Hvis det skulle lyde af noget mere, kunne man også bore og hakke dyret. I dag får man forhandleren til at fjerne plomber og deslige, for ellers får den stakkels mand ikke solgt en eneste knallert.
Knallerten bruges hyppigst af +45 mænd, som har fået taget kortet for spirituskørsel, har en mælkekasse bagpå og lever af kontanthjælp.[4]

[redigér] Opdateret viden om begrænsninger til det Puch tre-gears-vrag som har skrevet artiklen

Knallert.jpg

Dine bedsteforældre, Preben og Gerda, havde ikke råd til bil. Men hvad gjorde det, når man kunne fjante rundt på hver sin dejlige Tomos-knallert

I vores internetdage, hvor det ikke tager en teenage-alder at viderebringe lærdom om, hvordan man får en knallert til at køre hurtigere end den må, har man gjort det så let, så man altid er at betragte som potentiel kriminel, når man kører knallert.
Forfatteren til dette afsnit er allerede blevet stoppet 15 gange af ordensmagten, da han kun mangler mælkekassen for at opfylde ovenstående kriterier. Derefter er han blevet bedt om at skille knallerten ad. Når politiet så har konstateret, at knallerten er ulovlig, fordi den ikke hænger sammen, er den blevet konfiskeret og solgt på politiauktion.

[redigér] Skiven

... er et stykke metal, som forhindrer optimal transmission. Den piller man bare af ...

[redigér] CDI'en

... er et stykke elektronik, som begrænser farten elektronisk. Hos nogle modeller piller man bare en ledning ud, ellers køber man en ubegrænset CDI.

Så skulle man gerne kunne køre 125 km/t på cykelstien (igen), uden at skulle skifte gear. Derudover findes der andre fif, som fx at putte en hængt kat i udstødningen i stedet for katalysatoren ... til at hælde en Red Bull i benzintanken.[5]

[redigér] Og så var der vist noget med...

Hovedartikel "Puch Maxi"

Dem som ikke lige kunne få fat i en Puch 3-gears, måtte klare sig med den noget mindre "Maxi". Den var ikke - som navnet ellers antyder - på nogen måder maksimal, snarere lidt sølle. Men med en mælkekasse og lidt boringer hist og her, så gik det nok endda.
Det var jo 1970'erne eller 1980'erne, og dengang var mangt og meget tilladt.

[redigér] Knallert-noter

  1. Vi har talt dem allesammen
  2. Personerne altså. Knallerterne er lovlige nok
  3. I dag kaldes de for ting med motor, som ikke er cykler
  4. Behøver vi at nævne, at de også ryger og er overvægtige?
  5. I gamle dage var det en tiger man puttede i tanken, men da Esso ikke længere findes må man nøjes med en rød tyr
Personlige værktøjer