Kirsten Hüttemeier

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Hüttemeier

Blomsterbinding og skåneærmer

Kirsten Hüttemeier [1914-2003) er mest kendt for at være ophavskvinden til den gode danske hyttemejer-ost og for at have været ugentlig skribent på Fenemal-Journalen i en mæænnskeaalller.


[redigér] Skolegang

Allerede som seks-årig blev liden Kirsten optaget i Maria-forbundets Husholdningsskole. Hendes yndlingsopskrifter var blodpølse og indmad. Da hun prøvede at introducere grillkylling med pommes frites på ugemenuen fik hun 5 timer i viktualiekælderen. Hun dimmiterede som dr.gastro tyve år senere.


[redigér] Det moderne gennembrud

Kirsten Hüttemeier i sit madprogram
Lex & Klatten - Kirsten Hüttemeier01:32

Lex & Klatten - Kirsten Hüttemeier

Nej, det er ikke en mand


[redigér] Hvordan man sylter?

Det endelige gennemnrud for Kirsten kom da hun fik overbevist den moderne hjemmehusmoder at syltning med Atamon og Metadon var det bedste. Hun står som forfatter til Moderne Syltning (1938) også kaldt "Den grønne Syltebog". Samme år kom Den blaa Bagebog", året efter Den lille røde indmadsbog" og to år senere "Den gule grøntsagsbog"

[redigér] Gift med maden

Efter et kortvarigt ægteskab mente Kirsten at hun ikke egnede sig til at være gift. Det er jo lidt mærkeligt når man er god til at lave mad, som jo plejer at kunne kompensere for andre skavanker. I stedet for blev hun ansat som Tupperware-party-konsulent, så hele Danmark blev oversvømmet med plastikbeholdere med tætsluttende plastiklåg.

[redigér] Kirsten og postmodernismen

Underligt nok var TV-mediet det eneste sted hun ikke havde slået sine folder. Som 80-årig bryder hun endelig igennem med sit aparte madprogram, hvor nogle hjemmesyede skåneærmer pludselig blev alle husmødres basis-udstyr. Samtidig var hun med til at gøre en andenrangsskuespiller meget berømt på trods af han slet ikke parodierede nogetsomhelst.

Som en del af programmet, lykkedes det for Kirsten at få oliesprayen sat i scene som årets julegave. Det var i 1999.

Personlige værktøjer