James K. Polk

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Seal USA.png
Polk.jpg

Jep, så gammel kan man blive på fire år, når man ikke forstår at uddelegere arbejdet.

James Knox Polk (det udtales Djæjms), født den 2. november 1795, død den 15. juni 1849, var USA's 11. præsident 1845-49 og dertil en habil billard-spiller. Uddannet sagfører, naturligvis.

30px-Cquote1 svg.png
Polk... En stor præsident! Han sagde hvad han ville gøre. Og så gjorde han det, fandenfiseme! Det er jo lige før, at man kunne lære noget...
30px-Cquote2 svg.png
Harry S. Truman


30px-Cquote1 svg.png
Seriøøøøøst, mand? En politiker, der holder hvad han lover? Fuck af, mand!
30px-Cquote2 svg.png
Dig


Polks-grammfon.jpg

Hvis præsident James Knox Po-uuuug bare havde indtalt sit navn på en grammofonplade, så havde vi vidst hvordan man skulle udtale det. Nu er der ingen i hele verden der ved det. Alt er gået tabt. Men så kan vi da heldigvis spille en lille en af Carl Nielsen. Tågen letter, som man siger, dagen derpå. Eller Hail to the Chief i mangel af bedre.

[redigér] Ja, det er fint, vi kan godt udtale James. Hvordan udtaler man Polk?

Det udtales Påååålk. Eller Poke. Eller Po-uuug. Det kan sikkert også udtales med lille p. Vi ved det virkelig ikke. Det gik med ham i graven. Vi kalder ham bare James, ikke...

[redigér] Hvor boede han som lille?

Da lille James var 10 år flyttede familien til Tennessee's[1] uopdyrkede områder, hvor man kunne skabe sin egen plantage for små penge. Arbejdet stod slaverne for. Han modtog hjemmeundervisning af mor og far, der var lidt bornerte, så det blev desværre derefter. I årevis troede han, at sex kom efter fem.

James var den indadvendte type; alligevel lykkedes det ham både at blive uddannet jurist og komme i underbukserne på Sarah Childress i 1824. Hun var ellers lidt af en grinebider, den gode Sarah, og havde måsen fuld af penge. Meget socialt anlagt, som man siger. De fik dog ingen børn. Hele livet måtte stakkels James stå af i Roskilde og selv tørre op efter sig.

[redigér] Og hvad med politik?

I 1825 blev han valgt til Repræsentanternes Hus[2]. Da han selv var meget indadvendt, må dette faktum tilskrives fru Sarah, der jo havde et vist vælgertække. Han blev genvalgt seks gange, så hun har været godt omkring, den billige tøjte.

Efter en periode som Tennessee's guvernør havde vælgerne fået nok af James og fru Sarah, så de sendte dem hjem til plantagen, hvor de lod slaverne plukke lidt ekstra bomuld til ørerne, så de slap for at høre deres forbandede syngeri til arbejdet.

[redigér] Sådan en taber kan sgudda ikke blive præsident!

Gu' kan han da så! På Demokraternes konvent i 1844 kom alle 8 kandidater op og slås, fordi tidligere præsident Martin Van Buren ikke ville have Texas med i De Forduftede Stater.

30px-Cquote1 svg.png
Sateme nej! De sætter sig bare på på præsidentposten, så ingen andre kan komme til! Skide texarkanere!
30px-Cquote2 svg.png
Van Buren om Johnson, Bush og Bush


Sådan kunne man ikke tale på et partikonvent, så man vendte sig til Poauulk, som ingen rigtig kendte. I sin tale sagde den friske nye præsidentkandidat:

30px-Cquote1 svg.png
Hvis I vælger mig, så sker det kun een gang!
30px-Cquote2 svg.png
Onetime James


Den var alle hans modkandidater med på, for så skulle de kun vente i fire år på en ny chance.

Med kun 38.000 overskydende stemmer ud af 2,6 mio. vandt James valget over sine lumre modkandidater.

[redigér] Og hvordan forløb de 4 år så?

James satte general Taylor til at hugge Texas fra mexicanerne og efter lidt tæsk i rumpen endte det med, at grænsen mellem USA og Mexico fulgte floden Rio Grande. Så brugte han 15 mio. dollars, hvilket var mange penge dengang, på at købe Californien og New Mexico, der så egentlig burde have heddet New USA, ikke.

Han forsøgte også at købe Cuba af Spanien, men den lille pisseø var ikke til salg. Det betyder ikke noget, sagde James, dem bliver der sikkert aldrig ballade med.

Ellers gik tiden med at diskutere slaveri i de nye stater, som han så frimodigt havde købt for lånte penge, men det gik som i 1970'ernes strikkeklubber, der kom ingen afklaring på noget som helst.

Da James' fire år som præsident var gået, lignede han en mand på 80. I sin afskedstale sagde han til det amerikanske folk:

30px-Cquote1 svg.png
Pis mig i øret! Jeg vil sooooove!
30px-Cquote2 svg.png
En træt gammel James


[redigér] Nød han så pensionisttilværelsen, den gamle stodder?

I fulde drag! Alle tre måneder! 53 år gammel døde han af seksuel udmattelse. Både hans mor og hans kone overlevede ham. Konen i 40 år. Moren knap så længe. I dag er de alle døde.

[redigér] Eftermæle

Ingen anden præsident har som James holdt sine valgløfter. Ingen anden præsident har udvidet USA så heftigt som ham. Mange andre var som han konfliktsky, når det kom til slavespørgsmålet. James er helt bestemt i top 10.

[redigér] Hvorfor fanden ved man så ikke, hvordan man udtaler Polk?

Det ved man da sikkert også godt. Man skal bare spørge en fra Tennessee, James' hjemstat. Men hvem fanden gider spørge dem?

I 1976 valgte amerikanerne Jimmy Carter, der havde taget James' motto til sig:

30px-Cquote1 svg.png
Ingen præsident, der tager sit arbejde alvorligt, har nogen fritid. Selv detaljer og mindre anliggender skal godkendes, ellers sker der fejl på fejl. Jeg vil have overopsyn med hver en detalje, og derfor er min byrde så stor.
30px-Cquote2 svg.png
Et motto, der giver rynker


I modsætning til George Bush, der kunne invadere Afghanistan og Irak, mens han spillede golf. Og så er spørgsmålet, hvad der er bedst. Eller værst.

[redigér] Noter

  1. Det gjaldt bare om at komme så langt væk fra spillegælden i North Carolina som overhovedet muligt.
  2. Der er så mange repræsentanter i USA, at de er nødt til at have deres egen forsamling. Hver gang det banker på døren risikerer man at stå tilbage med et abonnement på Spademanns Leksikon eller en ny støvsuger.


Tjim-didi-dim-dididididi-da-daaa!HAIL TO THE CHIEF! Tjim-didi-dim-dididididi-da-daaa!
George Washington · John Adams · Thomas Jefferson · James Madison · James Monroe · John Quincy Adams · Andrew Jackson · Martin Van Buren · William Henry Harrison · John Tyler · James K. Polk · Zachary Taylor · Millard Fillmore · Franklin Pierce · James Buchanan · Abraham Lincoln · Andrew Johnson · U.S. Grant · Rutherford B. Hayes · James Garfield · Chester Arthur · Grover Cleveland · Benjamin Harrison · Grover Cleveland · William McKinley · Theodore Roosevelt · William H. Taft · Woodrow Wilson · Warren Harding · Calvin Coolidge · Herbert Hoover · Franklin D. Roosevelt · Harry S. Truman · Dwight D. Eisenhower · John F. Kennedy · Lyndon B. Johnson · Richard Nixon · Gerald Ford · Jimmy Carter · Ronald Reagan · George H. W. Bush · Bill Clinton · George W. Bush · Barack Obama · Donald Trump
Personlige værktøjer
Andre sprog