James Bond/Gadgets

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

James Bond's univers er fyldt med en masse gadgets, som eksempelvis jetdrevne rygsække og kopimaskiner, som det kun kræver en byggekran at flytte.[1]

[redigér] Operation Q

[redigér] Geniet Q

ArmPC.jpg

Det er altid en god ide at have en diskret computer ved hånden

Alle disse finurligheder er tilsyneladende konstrueret af geniet "Q", men hvor får han sine ideer fra?
Spademanns rapporter udi det lettere okkulte trak sine Salomon vandresko på, klemte sin Dale tophue godt ned i panden, hoppede i Kansasbukserne og gav sig til at efterforske sagen, efter han dog også havde fundet sin lune Faccio skijakke af ældre dato frem.
Efter at have læst samtlige Spademanns guider, nåede han frem til at det smarteste var, simpelthen at følge efter Q, og som sagt så gjort.

[redigér] Jagten på Q

Adressen fandtes hurtigt i Mostrups grønne vejviser 2007/2008 under - ja - "Q", og så var det bare at vente på at interessepersonen dukkede op. Efter 17 timer i bidende kulde dukkede Q endelig op, og jagten kunne begynde. Q besteg sin, sandsynligvis specialbyggede Puch Maxi (der var monteret en mælkekasse bagpå, hvilket kun kunne være til specialudstyr), medens Spademanns udsendte måtte ty til sin sorte damecykel i nobelt design og med en praktisk cykelkurv monteret foran styret.
Selvom der blev trampet hårdt i pedalerne lykkedes det dog Q at forsvinde. Dog tydede retningen på at han var på vej mod et nedlagt tysk flakbatteri, og vor udsendte kørte fluks derud, men fandt trods en endevending af samtlige kanonstillinger kun en enkelt besked på tysk, der påpegede at al færdsel i anlæggene skete på eget ansvar, og at der desuden var meget sjovere i Berlin.

[redigér] Nærkontakt

På fortvivlsens rand kom vor udsendte dog i tanke om at der nærved vist skulle ligge en nedlagt tysk kanonstilling, og som den store kanon Q jo var, måtte det naturligvis være den, han var på vej til. Damecyklen blev resolut vendt, og pedalerne blev atter (skiftevist) jokket i bund. Et kvarter senere holdt vor udsendte ved et elhegn, og kiggede skiftevist på sit kort, marken foran ham, en ko, og kortet igen. Og nåede tilsidst frem til at han havde taget fejl. Kanonstillingen måtte ligge længere ude, desværre i ca. ret linje over marken med flere, store, og muligvis lettere olme køer.

Rema 007.JPG

Der er her, "Q" gør sine indkøb

Med en sådan beskyttelse kunne der ikke være tvivl. "Q" hemmelige base måtte være nærved. Resolut blev cyklen atter vendt, og fulgte nu en lettere tilgroet sti rundt langs marken med de olme køer, men så let skulle det ikke gå. Pludselig var vejen spærret af op til 10 herefordkalve. Og de var ikke bange for at gumle marehalm. De måtte være udsendt af "Q", så her gjaldt det om at benytte sig at overraskelsesmomentet, hvorfor vor udsendte resolut ringede med ringeklokken på cyklen, hvis øresynderrivende inferno af larm hurtigt fik jaget kalvene på flugt og ind på marken, hvor de hørte til.


[redigér] ...troede han

Nu troede vor udsendte så endeligt at han var fremme, men måtte atter engang sande at der var lang vej endnu. "Q" havde skam forskanset sig godt, så damecyklen måtte slæbes gennem en å (dels for at sløre sporet, dels for at komme over på den anden side), gennem en solid række klitter og over to pigtrådshegn, hvor det til sidst lykkedes vor udsendte at få øjenkontakt med "Q" igen foran en stor rødstensbygning, der umiskendeligt mindede om et supermarked. Og der kunne ikke være nogen tvivl. Der var her opfindelserne stammede fra. James Bond-opfinderens hemmelighed var endelig røbet.


Portal Denne artikel er blot et enkelt stykke af den vidunderlige helhed der kaldes Portal:James Bond, som er blevet fremstillet med den største omhu og medfølelse af kompetente hænder. Værs'go at læs!
Personlige værktøjer