Jack the Ripper

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
FromHell

For at forhindre, at brevet fra helvede skulle falde i hænderne på de såkaldte retsmedicinere og dermed blive ødelagt af hvidt fingeraftrykspulver, wienerbrødskrummer og mikroskopi, gemte chefefterforsker Lusk brevet fra Ripper sammen med optændingspapiret til pejsen. Desværre forsvandt det under mystiske omstændigheder på en småkold efterårsdag i 1889

"Hit the road Jack, and don't you come back no more"

~ Luder om Jack the Ripper


"Woah woman, oh woman, don't you treat me so mean, you're the meanest old woman that I've ever seen"

~ Jack the Ripper om en luder


Bouncywikilogo
Humor-encyklopædien Wikipedia har en parodi-artikel om Jack the Ripper.

Jack the Ripper alias Jack o Estripador er en aldrig pågrebet seriemorder, der huserede i London i 1888. Muligvis også i 1887, men bestemt ikke i 1889 ifølge chefopdager Lusk's pressemedarbejder. Den eneste grund til, at vi ved noget om Jack The Ripper er, at Erwin Neutzsky-Wulff har skrevet en bog om det, for alle har altid været totalt ligeglade med Jack, og ingen har gidet snakke om det, EVER! Og så snakker vi ikke mere om det.

[redigér] Gisninger

I tidens løb har der været mange spekulationer om, hvem denne seriemorder var. Der blev skrevet en del tilståelsesbreve til politimyndigheden, men det var alt sammen med ulæselige afsenderadresser, så det førte ikke til noget.

Mange prominente navne er blevet mistænkt for at være Jack the Ripper:

[redigér] Drabene

Traditionelt tilskrives Jack the Ripper fem mord. Men det kan være så mange som 20, hvis ikke flere eller færre. Vi ved dog med sikkerhed[Kilde mangler], at han myrdede disse tarvelige ludere med grimt hår:

  1. Polly Nichols - dræbt 31. august i Whitechapel
  2. Polly Chapman - 8. september i Whitechapel
  3. Polly Strides - 30. september i Whitechapel
  4. Polly Eddowes - 30. september i Whitechapel
  5. Polly Kelly - 9. november - i Whitechapel

I alle årene har Scotland Yard forsøgt at finde en sammenhæng imellem ofrene, men indtil i dag uden resultat.

Whitechapel er i øvrigt ikke nær så fint som det luder lyder, det var en ren rottefælde, hvor det vrimlede med tarvelige kvindfolk med grimt hår og beskidte underbukser, der bare ventede på at få nyrerne skåret ud.

[redigér] Motivet

Først godt 117 år og en madpakke senere blev det opdaget, at Jacks motiv til drabene i virkeligheden var irritation over de enkelte kvinders højlydte stemmeleje og idiomatiske diktion. Alle ofrene var kendt for at være støjende skræpper med skarpe, pågående stemmer. En af dem, Polly, var kort forinden mordet på hende blevet arresteret af politiet for at efterligne lyden af en brandalarm. Havde Polly og de andre levet i dag, ville de have været omkring 150 år gamle var de sikkert blevet sprættet op, fordi de ville have skændtes højlydt med deres mobiltelefoner.

[redigér] Efterforskningsleder Lusk

40pxKlumme
Patienten på Broadmoor Hospital
Thomas Hayne Cutbush boede i det østlige London og kom ofte hjem sent om natten, gerne dækket af mudder og blod. Han havde en forkærlighed for bøger om anatomi og kirurgi. Da mr. Cutbush blev indlagt på Broadmoor i 1891 standsede mordene lige så pludseligt som de var begyndt. På hospitalet truede han tit med, at han ville skære personalet op, hvis han bare havde en kniv. Mr. Cutbushs onkel var i øvrigt politikommissær i London, hvilket måske forklarer den manglende vilje til at opklare drabene.

For at sikre den bedst mulige efterforskning i sagen om mordet på disse billige tøjter, valgte de britiske myndigheder den kendte entreprenør og boligindretter George Lusk til efterforskningsleder. Hr. Lusk besad alle de kvaliteter, som man i datiden satte så stor pris :

  • Nydeligt overskæg
  • Pæn i tøjet
  • Nypressede bukser
  • Kunne skaffe gratis billetter til varieteerne
  • Logebroder
  • Meeeget langmodig: Han kunne høre på et åndssvagt kvindemenneskes dumme snak i flere timer ved et middagsselskab, næsten uden at skære hendes underliv op med en fjerkræsaks.
40pxKlumme
Ham den anden patient på et andet hospital
Jacob Levy boede i Middlesex Street, kun et nyrekast fra stedet hvor Polly Eddowes blev dræbt. Også Levy vandrede hvileløst rundt om natten, men besad den særlige karakteristik, at han var slagter, beviseligt sindssyg, voldeligt anlagt, passede på øjenvidnernes beskrivelser, havde netop mistet sin mor, havde jævnlig kontakt til de lokale skøger og var smittet med syfilis. Levy blev efter en kort arrestation udleveret til sin brors opsyn, kort efter mordene i 1888, og døde på en galeanstalt nær byen Stone i sommeren 1891... I tilgift har politisjoveren Robert Andersons kone angiveligt engang talt over sig, og sagt at Jack The Ripper var spærret inde nær Stone.

Der var enkelte minusser i hr. Lusk's karakterbog, men hverken hver især eller sammenlagt var det nok til at diskvalificere ham som chefefterforsker:

  • Hans efternavn var oprindeligt Hansen, men han syntes at Lusk var mere passende
  • Han troede, at efterforskning var de bajere man drak efter forskningen
  • Han lå i evindelig klammeri med bøsserne i Regent Street over kravestørrelsen på habitter
  • Han skrev adskillige breve til sin søster, hvori han misundte hende hendes underliv
  • Han nægtede at undersøge ligene nærmere, da han "kendte det hele i forvejen"
  • Hans eneste politimæssige erfaring var fra Rasmus Klump og de forsvundne pandekager.

Hr. Lusk tog alle datidens anerkendte opklaringsmetoder i brug for at finde opsprætteren:

  • Han hyrede en clairvoyant blomsterbinder fra east side til at "føle noget" på gerningsstederne uden kjole på,
  • gik gerningsstederne nøje efter med et pendul,
  • sendte ligene på forbrændingen, så en sigøjner kunne lede efter spor i deres aske, og
  • fotograferede sceneriet, dog først efter en grundig oprydning og aftørring, så man slap for at se på alt det svineri.


[redigér] Brevene

Jack the Ripper var så elskværdig at sende flere breve til de britiske politimyndigheder for at hindre opklaringsarbejdet. Det mest kendte brev, der blev ledsaget af en udskåret nyre, har endda lagt navn til en film med ham dér piraten fra Caraibien, hvad er det nu han hedder... Jack... Jack et eller andet...

Fra helvede
Mr Lusk,
Sor
Hermed en halv nyre fra en dame med dårligt hår som jeg gemte til dig. Resten stegte jeg i friture og åd. Rigtig godt. Måske sender jeg dig den blodige kniv, hvis jeg kan finde et frimærke uden blod på.
Med venlig hilsen
George
Se om du kan fange mig!
PS: Prøv med nyrer i tyttebær. Det er guf-guf!

[redigér] Efterforskningen

Der var fra starten ingen tvivl om, at de døde var blevet myrdet. Dræbt. Skåret op som pattegrise hos slagter Gotfredsen i Laksegade. Indvoldene taget ud. Kønsdelene lemlæstet. Håret redt op i latterlige frisurer og klippet lidt skævt i siderne.

Ellers var der intet at gå efter. Chefefterforsker Lusk sad gerne til langt ud på natten og filosoferede over en portion nyrer i tyttebær. Hvad var fællesnævneren? Hvem kunne det være henne? Ville den blodige kniv nogensinde blive fundet eller havde han gemt den godt nok? Og hvorfor steg prisen på tyttebær med hele 2 pence, når høsten havde været så god?

Svarene blæste i vinden[1].

Efter mordet på Polly Kelly valgte mr. Lusk helt at stoppe efterforskningen. Der var alligevel ingen spor. Det hele var håbløst. Fred være med det.

På et møde i Scotland Yard foreslog en ung efterforsker som en sidste desperat mulighed, at man ledte efter disse nymodens fingeraftryk på de mange breve og på gerningsstederne. Idioten blev selvfølgelig leet ud.

30px-Cquote1 svg
Så skulle vi måske sidde og glo på tommeltotterne tilhørende samtlige mandfolk med en slagterkniv i hele London? Ja, jeg ejer selv en god slagterkniv - så skal JEG vel også undersøges? Det er jo helt til grin, mr. Holmes!
30px-Cquote2 svg
Viceefterforskningsleder Pusk


30px-Cquote1 svg
Jeg tror, at drabet på Polly Kelly var det sidste, som Jack the Ripper vil begå. Så vi stopper her. Og mordvåbenet trænger til at blive slebet... Har jeg hørt.
30px-Cquote2 svg
chefefterforsker Lusk


Og dermed var det slut. Jack the Rippers rædselsregime var ovre. Men en lang række seriemordere ville terrorisere London igennem de næste ti år:

  • Jack the Bipper (1889-1891)
  • Jack the Flipper (1891-1898)
  • Jack the Stripper (1898) og ikke mindst
  • Mack the Knife (1899).

Selv ikke de kyndigste efterforskere - under mr. Leeds luskelse Lusks ledelse kunne standse de gale morderes hærgen. Først i efteråret 1899 stoppede drabene helt, og byens ludere kunne ånde lettet op.

[redigér] Mr. Lusks bitre skæbne

Hvoraf det kom sig, er der ingen der ved. Men efterforskningsleder Lusk blev fundet død i en gyde i Whitechapel den 22. november 1899 med en slagterkniv stoppet op i endetarmen og drejet rundt 28 gange.

Æret være hans minde.

[redigér] Se også

[redigér] De blodige aftryk

  1. Nord/nordøst, 25 ms med senere opklaring.
Personlige værktøjer