FANDOM


Dampmaskine

Her ses en dampmaskine. Som navnet antyder, kan den producere damp.

Selv om industrialiseringen blev indledt med opfindelsen af dampmaskinen, mente de fleste at det var billigere at bruge slaver til arbejde, og man skulle lige have overstået kolonitiden inden der for alvor kom damp på kedlerne. Dvs. industrialiseringen starter på forskellige tidspukter i løbet af 1800-tallet på det tidspunkt hvor man har fået afskaffet brugen af sort arbejdskraft.[1]

Opfindelsen DAMP redigér

Oprindelsen redigér

En gang for mange år siden tænkte en ung mand, om ikke man kunne få et hjul til at køre uden at skulle bruge andet end hænderne til at tænde for dyret. Den unge mand hed Jason Watt, men senere kom det frem, at han bare havde hugget ideen fra Thomas Newcomen, som havde lidt af DAMP hele livet, men havde også mærket trykket fra vanddamp ved en af sin mors tekedler.

Samtidig havde man andetsteds opfundet sammenhængen mellem temperatur og tryk i atmosfærisk luft, og man vidste, at man ved at opvarme luft eller vand kunne ændre trykket i luften. Derved kunne man også ret præcist udregne "det absolutte nulpunkt" men det er jo en anden historie.

Nå, men da man også havde opfundet krumtap-akslen, skulle man så spærre noget vand inde i et stempel og så holde en lighter nedenunder og vupti - den industrielle revolution[2] var en realitet!

Hvad blev DAMP udnyttet til redigér

Dampmaskine2

Denne dampmaskine kan idag købes i Eurotoys, så små børn kan lære om industrialiseringen på den autentiske måde.

I mange år kunne man kun bruge dampen til at farmand kunne lege med sin lille knøs, da man ikke havde lært at tænke stort i 1800-tallet. Den "lille" dampmaskine er derfor officielt verdens første gadget da nytteværdien var lig nul.

Det som var det største problem var hvordan man kunne regulere trykket uden at brænde fingrene. Jason Watt havde opfundet denne centrifugalregulator som lukkede op og i hvis trykket blev for højt. Det varede dog ikke længe inden opfindelsen kørte på skinner.

Få år efter opfindelsen fandt man på at kombinere den med en tidligere opfindelse: "Hjulet"[3], og inden længe var hjuldamperen en realitet - hurtigt efterfulgt af damplokomotivet og damperen. Derefter fulgte blandt andet damptromlen, damprollatoren og dampstrygejernet.

Samlebåndet redigér

Først troede man at det var slaverne som skulle gøre det hårde arbejde. Så var det maskinerne. Da man opdagede at det tog for lang tid at uddanne arbejderne til at udføre alle funktionerne på fabrikken, var det nu kun meningen at det skulle foretage én funktion - med andre ord - mennesket havde antaget maskinens karakteristika: stor ydeevne, lav intelligens.

Ford T redigér

Henry Ford står som helten/skurken for samlebåndets opfindelse. Men prisen på en Ford blev så lav, at arbejderen selv havde råd til at købe én. Så der blev afholdt Ford T ræs efter arbejdstid, for at arbejderne ikke skulle kræve mere i løn[4].

Industrialiseringens endeligt redigér

Overgangen til informeringssamfundet redigér

Op gennem det 20. århundrede var forestillingen , at den viden som skulle til for at udføre en bestemt funktion, var indlejret i mennesket selv. Jo mindre man vidste des dårligere arbejde havde man og des mindre tjente man.
I dag er det moderne vidensdeling-systemer (Google, YouTube, Spademanns Leksikon etc.) som udjævner klasseskellene[5], så det i dag er det enkeltes individs evne til at søge viden om det han skal gøre som bestemmer hans lykke.
Dette kvantespring er samtidig industrialiseringens endeligt da man i dag kan være uddannet skolelærer og ende som børshaj uden at have gået på handelsskole. Man kan også have gået på handelsskole og ende som præst[6].

Men hvad med samlebåndet, er det også væk? redigér

Nej, en computer kan ikke bruges til at skære gris. Den kan stort set lave alt andet monotont arbejde - men ikke det med gris.

Det som gør, at der er små tal i artiklen redigér

  1. Denne artikel er en del af Venstres, Danmarks Liberale partis, kampagne til afskaffelse af sort arbejde.
  2. Advarsel: Gå ikke ind på Wikipedia og læs denne artikel. Den er skrevet af en marxistisk historielærer som stadig hævder at der har fandtes klasser i samfundet. Tsk!
  3. Hjulets opfinder blev aldrig rigtig anderkendt og døde fattig og tandløs.
  4. Man kan altså ikke skrive denne artikel uden at fremstå som marxist.
  5. Py-ha, jeg tror jeg nåede at redde den på stregen
  6. Læs evt. den udmærket artikel om evangelist.


Tidsaldre
Tidernes morgen | Fortiden | Stenalderen | Bronzealderen | Jernalderen | Vikingetiden | Middelalderen | Renæssancen | Barok | Rokoko | Oplysningstiden | Den florissante handelsperiode | Industrialiseringen | Nutiden | Mellemtiden | Eftertiden | Fremtiden