FANDOM


"Her lugter af sushi og små selvstændige oste-butikker... Og fladskærme"

~ Anders Fogh Rasmussen om Hellerup


Hellerup er også kendt som snob-alfernes hjemby. Den er, sørgeligt nok, placeret tæt på resten af verdenen. Men ved hjælp af et strategiskt fejlende S-togs-system, er det lykkedes den danske stat delvist at isolere Hellerup.
Hovedgaden i Hellerup hedder officielt Strandvejen, men på grund af de mange plastik-opererede damer i minkpels, som tiltaler hinanden med kælenavnet "Pusser", har vejen nu fået tilnavnet Pusser Street.

Alt for ofte sker det dog at snob-alferne slipper igennem barrieren af offentlig transport og ublufærdigt mænger sig med resten af omverdenen. Dette sker til stor frustration for normale mennesker. Snob-alferne er nemlig umådeligt irriterende. Deres psykologiske tilstand er så slemt skruet sammen, at dette drev manden, der først opdagede stedet, Anders Fogh Rasmussen, til vanvid. Når en snob-alf fanges uden for Hellerup, er politiet instrueret til at skyde med henblik på at dræbe.

Geografien omkring Hellerupredigér

Rigmandsghettoen Hellerup ligger ud til Øresund mod øst, så 'ellerüppianerne (det kalder de sig!) har let adgang til Asien, der som bekendt begynder i Malmö. Mod nord ligger Ordrup og Charlottenlund (hvor bagmændene bor), og hvor pensionisterne gemmer sig. Mod vest ligger motorvejen, og på den anden side af dén, dér bor de andre i hulerne ved Dyssegård og Vangede. Mod syd ligger København, hvor kommunen for tiden er i færd med at bygge en voldgrav fra Lyngbyvej til Svanemøllebugten, så de væmmelige typer fra Hellerup ikke kan komme ind den vej!