Gyda Larsen

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Gydalarsen

Gyda Larsen som vi kender og elsker hende (ca. 1939)

Kassettebåndsfilm

Dick Nixon, der var en ivrig samler af kassettebåndsfilm, får her overrakt Gyda Larsens Min lille Dick er hævet over loven (1901) af Martin Luther King, Snr.

"Mor giv mig en hest, mor"

~ Gyda Larsen om og om igen

Gyda Larsen (1889-) er en dansk skuespiller, der havde sin storhedstid i perioden før stumfilmen, nemlig kassettebåndsperioden.

De unge ved det ikke, for de ved jo ikke en skid om noget som helst, hvis det ikke kan vises på en Playstation, men kassettebåndsperioden var den tid, hvor film blev indspillet uden film - kun på kassettebånd - sådan lidt Podcast-agtigt.

Publikum - nogen gange så mange som 30 - sad så musestille i biografteatret og lyttede til en kassettebåndsoptagelse af filmstjernene, der fx drak en bajer eller røg en smøg. En såkaldt kassettebåndsautist fortalte så ud fra et manuskript, hvad den enkelte skuespiller nu foretog sig: "Nu rager han hende på ballerne", "hun smiler koket og slipper en lille vind" eller "haha! han glider i en bananskræl, hvor er det bare morsomt!". Disse kassettebåndsfilm var uhyre populære omkring århundredeskiftet[1], men blev efter en kort årrække udkonkurreret af stumfilmen.

Først i 1979 lykkedes det en sindsforvirret person at parre kassettebåndet med stumfilmen og på den måde blev talefilmen skabt. Den første talefilm havde i øvrigt titlen "den tavse mand". Den solgte 4 billetter, heraf en på sofarækken.

Men det var et sidespring, som Gyda ville have sagt... og gjort, så dem kommer der nok flere af.

[redigér] Kassettebåndsfilmperioden

Vores allesammens Gyda voksede op i Istedgade i København, hvor hun trak på gaderne fra hun var 4 år. Som 12-årig fik filmmanden Stevie Wonder øje på hende og efter at have gjort hende gravid med trillinger, stak han hende hovedrollen i kassettebåndsfilmen "Se mig nu". Publikum tog hende straks til deres hjerter og der blev udgivet et hav af kassettebåndsfilm med Gyda-pigen. Her skal blot nævnes de mest kendte:

  • Min røv har fregner (1901)
  • Putte putte putte (1901)
  • Sardin, den er min (1901)
  • Moonraker (1901)[2]
  • Hvem stjal studentens madpakke (sensommeren 1901)[3]
  • Mordet i natpotten (efterårferien 1901)

[redigér] Stumfilmsperioden

Men ak, snart indførtes stumfilmen, og det blev nu muligt for publikum at se deres filmstjerner. Det faldt ikke heldigt ud for vor lille Gyda, hvis udseende var grundigt spoleret af barnefødsler og kønssygdomme. Publikum fandt andre stjerner at tilbede, og Gydapigen gik i glemmebogen. Fra sit 14. år måtte hun igen ernære sig ved prostitution og rovmord og alt var ved det gamle.

Bortset fra en sørgelig periode, hvor hun forsørgede sig som forfatter af lejlighedssange, levede hun af lud og koldt vand. Ofte var det så slemt, at hun måtte nøjes med lunkent vand.

Først i 1981, da Gyda var førtidspensionist og deltidsluder, oplevede kassettebåndsfilmene deres renesangse, som jeg ikke kan stave til. Men de blev altså populære, for fanden da. Gyda rejste nu land og rige rundt og holdt foredrag i halvtomme kirkesale og biblioteker og deltog i "Fjordens dag" og fortalte memoirer til stjernereportere på vej ned og fik honorar for det hele. Derfor kunne hun i 1984 kvitte jobbet som førtidspensionst og nyde ludertilværelsen. Eller omvendt.


[redigér] Tilbage til nutiden

Siden 2005 har Gyda været fast inventar på Horslunde plejecenter, hvor hun kan ses savlende i kørestolen ved indgangen til kantinen, hvor hun forsøger at uddele gamle numre af Vagttårnet. Ind imellem går hun også til banko men formår at skræmme de andre beboere ihjel med sit udseende, så hun vinder alle gevinsterne og sidegevinsterne.

Æret være Gydas minde.

[redigér] Det med småt

  1. Forrige århundredeskifte, knægt, tror du vi er født i går?
  2. Her havde hun hovedrollen som Sjån Konneri.
  3. Spilles stadig ind imellem på P1.
Personlige værktøjer