Gumpersons Lov
Fra Spademanns Leksikon
"We swallow greedily any lie that flatters us, but we sip only little by little at a truth we find bitter."
~ Milena om at sluge insekter
Tobias Gumperson var medarbejder hos den britiske dampradio BBC i slutningen af 1900-tallet, da Brian Dennis Marconi opfandt radiobølgerne til glæde for Victoriatiden.
Han havde læst, at en flok på flere millioner at landsvaler hvert år, præcis den 25. oktober[1] passerede hen over De ydre Hebrider, og han besluttede sig derfor - med et halvt hundrede slaver fra East End til at slæbe det tonstunge udstyr - at tage til dette forblæste sted i Nordatlanten, for at optage lyden af svalernes vingesus for BBCs lyttere.[2]
Gumperson og hans slæng rejste fra Victoria Street Station tirsdag den 22. oktober 1901,[3] og efter mange strabadser nåede de til Stornoway, på den hebridiske ø Williams[4] om aftenen den 24. oktober i regnvejr.
Men netop det år havde svalerne åbenbart besluttet sig for, at de ville trække sydpå torsdag eftermiddag[5]. Tobias Gumperson blev således det første, ufrivillige offer for sin egen lovmæssighed.[6]
[redigér] Eksempler på Gumpersons Lov
- Hvis du taber en skive brød, lander den med smørret nedad[7]
- Hvis du taber en mønt, ruller den ind under det tungeste møbel eller det mest besværlige sted, ligefremt proportionalt med møntens værdi
- Hvis du når at tænke på Gumpersons Lov, før brødet/mønten rammer gulvet, vil dette ikke ske, medmindre du også når at tænke på dette faktum først[8]
[redigér] Kloge fodnoter
- ↑ min og Picassos fødselsdag
- ↑ Alting var spændende dengang
- ↑ Min lillesøsters fødselsdag og min mormors fødeår
- ↑ Na h-Eileanan Siar
- ↑ Altså i oktober 1901
- ↑ Også kaldet lovmæssigheden for ubesjælede tings iboende perversitet, som især virker på computere
- ↑ Dette er et udtryk for Universets entropi
- ↑ Se også paradoks og logik