Gratis

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

Gratis betyder, at du ikke skal betale noget. Det koster ingenting. Nada. Nul. Nil. Zero. Tomhed.

[redigér] Kommerciel udnyttelse af gratis

Nylons

Hende her kan du møde gratis på internettet. Men der er selvfølgelig en del håndarbejde...

Gratis er et godt, men farligt ord, at anvende kommercielt. Det sker, at et firma lover dig en gratis rejse, hvis du køber deres hårvaskemiddel eller forsikring eller et avisabonnement, som koster en hel masse over meget lang tid. Rejsen får du aldrig ifølge DR's Kontant. Så bliver du sur, og afbestiller hårvaskemidlet eller forsikringen eller avisabonnementet. Hmmmm.... Det går ikke... Hvad kan vi så finde på?

Jo! Du kan spare tusindvis af kroner! Geniaaaaalt, ikke sandt! Når en butik forsøger at sælge dig en stol, de ikke kunne sælge for 5.000 kr., så sætter de prisen ned til 2.000 kr. Og argumentet er så ikke, at du betaler 2.000 kr., men at du sparer 3.000 kr. Lucky you! At stolen er fremstillet i Indonesien af et drengebarn, der tjener 12 kr. om ugen og får 4 timers søvn i døgnet og at hele herligheden har kostet butikken 43 kr. en gros, det er sagen uvedkommende.


[redigér] Gratis i det hele taget

Intet er gratis. "Alt har sin pris" siger de kloge. Men de har aldrig hørt om krævementalitet, vel?

Selvfølgelig kan du få det hele for intet! Se bare på din skolegang. Hvor meget har du givet for den? Nul & niks, ikke. Og er det måske nok? Nej, du vil have mere! Og mere skal du få!

Se bare alle de fine smagsprøver i supermarkedet! Du kan æde dig mæt ved at tage turen rundt om de tre nærmeste butikker og kan tage hjem og slappe af, uden at tænke på udgifter til kartofler.

Og alle de gratis programmer på internettet, har du tænkt på dem? En smuuuule spyware-inficeret, lad gå, men gratis! Gratis, for fanden da!

Og tænderne får du fixet på Tandlægehøjskolen. Og håret bliver klippet på Frisørskolen. Og en folkepension, der er stor nok til at du ikke kan dø af sult.

Er det her et velfærdssamfund eller hva'?

Vinder-Reklame
Personlige værktøjer