Formand Mao

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

"Livet er kort"

~ Formand Mao

Højt besunget formand for bridgeklubben i Sdr. Næraa i perioden 1885-1931. Mao stod blandt andet bag "blomsterrevolutionen" i 1911, hvor bridgeklubben fik nye potteplanter, og samlede egenhændigt bigballer ind til Giro 413 under Cuba-krisen i 1887.

Mao udgav også bogen "Den Lille Røde", som omhandlede, hvordan man får stik på hjerter 5 i storslem, efter at han havde udviklet sit helt eget spillesystem, der nærmest ryddede modstanderne af banen.

På hjemmefronten blev Formand Mao gift med Egtvedpigen i 1257 og fik mange børn og katte. Formanden var meget glad for sin urtehave, som han gladeligt viste folk rundt i, samt evt. gravede folk ned i, hvis de ikke kom med tilpas begejstrede bemærkninger.

Da Mao trådte tilbage fra formandsposten i 1931 iført sine sutter, valgte en enig bestyrelse fra Sdr. Næraa Bridgeklub at lade ham beholde titlen, da han sjældent forlod sit hjem uden.

Formand Mao nyder nu sit otium og sit opium i sin prydhave i Sdr. Næraa, hvor han slapper af efter i alt for mange år at have spillet bridge med alle kortene på bordet.

Personlige værktøjer