Foreningen For Afskaffelse Af Decimaltal

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

Foreningen For Afskaffelse Af Decimaltal (FFAAD) er en forening, der blev oprettet i MCMLXXXVII af flere fremtrædende medlemmer fra Dansk Folkeparti. Formålet med foreningen er at afskaffe decimaltal og indføre noget andet i stedet for, f.eks. romertal, brøker og totalt uforståelige matematiske udtryk.

Foreningens vigtigste lokalafdeling ligger i Døllefjelde og er også landskendt i Musse under 3-bogstavsforkortelsen FFAADDØL.

[redigér] Rundspørge

Foreningen For Afskaffelse Af Decimaltal lavede en rundspørge over hele Danmark i MMIV, og resultaterne var:

  • 2 ud af 3 stemte for.
    • -1/100 var mænd.
    • 101/100 var kvinder.
  • x+y^2 stemte imod.
    • Andelen af vægten af en fodbold divideret med længden af en violinstreng var mænd.
    • Det halve var kvinder.
  • Nogle stemte ikke.
    • Mange af dem var mænd.
    • Andre af dem var kvinder
    • En enkelt boede i huset ved siden af ham, der havde en zebra.

Foreningen vil nu via sin webside indkalde forslag til indholdet af noget andet.

Kritikere af undersøgelsen har påpeget, at der er benyttet ledende spørgsmål, hvortil foreningen igen har repliceret, at når man ikke kender resultatet af "noget andet" endnu, må man lede svarerne på vej.

Andre kritikere, som er knapt så kritiske, har ved sammenlægning af svarprocenterne fået tal over 100. De mener, at alle de, der svarede: "Nu kan det snart være nok!" er talt med under mænd, mens det i virkeligheden er læsere af ATS. Desuden påpeger de med et lumsk grin, at svarprocenterne bliver et decimaltal.


[redigér] Eksterne henvisninger

Foreningen kan kontaktes på tlf: LXXXIX XXIV XVII V. Bemærk at du selv skal sætte nullet, da romertallene desværre ikke giver den mulighed. Foreningen arbejder på sagen og overvejer at søge verdenssamfundets godkendelse af DSB som værdien nul.

Personlige værktøjer