Færdselslovens §41 stk. 3

Fra Spademanns Leksikon

Skift til: Navigation, søg
Hastighedstavler
Her er hastighedsgrænserne. Tallene kan meget passende passe med speedometervisningen i din bil.

Færdselslovens §41 stk. 3 er et stykke lovtekst, der vel oprindelig havde til formål at sørge for, at trafikken blev afviklet glidende og i konstant hastighed. Teksten lyder i sin fuldkommenhed således:

30px-Cquote1 svg Kørende må ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse. 30px-Cquote2 svg
Det står i loven!


[redigér] Tilstedeværelse

§41 findes i færdselslovens kapitel 5. Den omhandler hastighed generelt, og nede under noget sludder om at man skal tage hensyn til andre, der ligger stk. 3 og putter sig, som det mest oversete og mindst anvendte stykke færdelslov.

[redigér] Betydning

Ja - det er jo relativt åbenlyst hvad loven betyder!? Det kan der ikke være meget tvivl om: "Du må ikke ligge og køre vildt langsomt i din tarvelige lorte-spand! Du må heller ikke jokke hårdt på bremsen uden at der er en god grund til det!"

Det skulle i al sin enkelthed betyde, at du ikke med rimelighed kan forvente at skulle ligge bag en Citroën Berlingo med 70 km/t. på motorvejen, medmindre der er isglat, skybrud, vejarbejde eller lignende. Loven foreskriver at dette ikke er en mulighed - for man må og skal jo som udgangspunkt fremføre sit køretøj med 130 km/t. på motorvejen!

Problemet er bare: Det er ikke tilfældet! Loven er simpelthen gået i stykker på lige denne paragraf. Surt show!

[redigér] Konsekvenser

I bødekataloget kan man ikke noget sted finde, hvad det koster at køre for langsomt. Godt nok findes selve paragraffen i færdselsloven, men det koster ikke noget at overtræde loven.
Det er således flintrende ligegyldigt, om man kører 30 km/t. på motorvejen, bare man holder til højre og ikke i øvrigt øger hastigheden til 35 km/t. når man bliver overhalet - for så koster det et klip i kørekortet.

Det farligste der kan ske, er tilsyneladende at der kommer en parkeringsvagt og giver dig en billet, hvis du vitterligt kører tilpas langsomt.

Personlige værktøjer