Erik af Pommern
Fra Spademanns Leksikon
|
Erik 7. af Pommern var søn af hertug Vartislav den syvende af Pommern-Till og fostersøn af Margrethe 1. Han blev født i 1382 og blev konge af Norge i 1389[1] og Danmark og Sverige i 1396. I 1397, da Kalmarunionen føres ud i livet, er Erik konge, men det er hans fostermor, der reelt styrer ballet. I 1412 overtager Erik selv menageriet og kører sin kongekarriere i sænk over de næste 37 år.
[redigér] Hvordan så han ud?
Under pseudonymet E. Sylvius skrev paven om Erik:
"Erik ahf Pohmmern hafde et skiønt Legeme! Fasthe Låhr, rødgult Håhr, lange, smahlle Lehmmer! Hahn Kjunde bestige en Hesth eller eet Fruhentimmer i eet Hoph! Sohm han dog fikh dem at Fohle!"
~ Pius hin mod Mændh dragne
[redigér] Hvad er han kendt for?
[redigér] Øresundstolden
Bortset fra det meget unaturlige, at han hverken blev myrdet eller faldt død om som 10-årig, indførte Erik den berygtede Øresundstold, sådan at skibe, der passerede ved Krogen[2] blev afkrævet en told. Da det var samme regent på begge sider af sundet, var det let at klemme handelsskibene inde mellem Krogen og "Kernen" på den svenske side af vandet. Nå så de udenlandske handelsskibe kom tøffende, så affyrede man en kanonkugle ind i masten, hvilket var den tids måde at sige "årrrhooooldt" på.
[redigér] Sønderjylland
Nu var Erik jo selv fra Pommern, som ligger i Tyskland, så han var meget interesseret i at gøre Sønderjylland dansk igen. Han anlægger derfor en lusket retssag mod de tyske grever, der sidder på deres fede flæsk og Sønderjylland. Erik påstår, at greverne skal aflevere hele molevitten, fordi de har talt grimt om Erik og hans forgængere. Det vil de af en eller anden grund ikke. Efter mange års håndgemæng aftales det i 1423, at greverne skal fise ud af af Sønderjylland.
I 1426 er der imidlertid ikke sket en hujende fis. Greverne sidder, hvor de altid har siddet[3]. Så slås de igen. Nu er det Erik, der får pustet den røde farve ind i ballerne og må indgå en bedrøvelig studehandel. Greverne bliver hvor de er.
[redigér] Sverige og Norge
Nu er hele Norden jo lidt af en mundfuld, og selv om Erik gør, hvad han kan for at holde tilfredsheden oppe med nogle spørgeskemaundersøgelser og tårnhøje skatter, så bliver nordmændene og svenskerne alligevel så pissesure, at de gør oprør. En stor del af Eriks magt pilles fra ham og i surhed tager han til Visborg i Gotland, hvor han leger med sin BRIO-bane og ellers ernærer sig ved lidt sørøveri og lader som om han ikke kender noget til kongemagten.
I 1439 blev Erik erklæret for afsat, først i Danmark, siden i Sverige. Rigsrådet i Danmark udnævner så en ny konge, nemlig Christoffer af Bajeren, den sut.
Vel hjemme i Pommern bliver Erik fyrste over Slupsk, der hedder sådan, fordi man dér drikker af flasken.
Erik døde den 4. april 1459 og blev puttet ned i en sarkofag i Maria-kirken, hvor han har ligget siden. P.t. er der ingen planer om, at Erik skal flytte igen.
[redigér] Pommes Notes
- ↑ Han var sikkert meget moden af sin alder.
- ↑ Som i dag er afløst af slottet Kronborg. Men vi bruger stadig udtrykket "at få nogen på krogen".
- ↑ På flæsket.
Gorm den Gamle | Harald Blåtand | Svend Tveskæg | Harald 2. | Knud den Store | Hardeknud | Magnus den Gode | Svend Estridsen | Harald Hen | Knud den Hellige | Oluf Hunger | Erik Ejegod | Niels | Erik Emune | Erik Lam | Svend Grathe | Knud 5. | Valdemar den Store | Knud 6. | Valdemar Sejr | Erik Plovpenning | Abel | Christoffer 1. | Erik Klipping | Erik Menved | Christoffer 2. | Valdemar 3. | Valdemar Atterdag | Oluf 2. | Margrethe 1. | Erik af Pommern | Christoffer af Bayern | Christian 1. | Hans | Christian 2. | Frederik 1. | Christian 3. | Frederik 2. | Christian 4. | Frederik 3. | Christian 5. | Frederik 4. | Christian 6. | Frederik 5. | Christian 7. | Frederik 6. | Christian 8. | Frederik 7. | Christian 9. | Frederik 8. | Christian 10. | Frederik 9. | Margrethe 2. | Frederik 10. | Christian 11. | Isabella 1. | .....Chuck Norris |
