Erik af Pommern

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
DanskRigs


Erik 7. af Pommern var søn af hertug Vartislav den syvende af Pommern-Till og fostersøn af Margrethe 1. Han blev født i 1382 og blev konge af Norge i 1389[1] og Danmark og Sverige i 1396. I 1397, da Kalmarunionen føres ud i livet, er Erik konge, men det er hans fostermor, der reelt styrer ballet. I 1412 overtager Erik selv menageriet og kører sin kongekarriere i sænk over de næste 37 år.



[redigér] Hvordan så han ud?

Under pseudonymet E. Sylvius skrev paven om Erik:

Bouncywikilogo
Humor-encyklopædien Wikipedia har en parodi-artikel om Erik af Pommern.

"Erik ahf Pohmmern hafde et skiønt Legeme! Fasthe Låhr, rødgult Håhr, lange, smahlle Lehmmer! Hahn Kjunde bestige en Hesth eller eet Fruhentimmer i eet Hoph! Sohm han dog fikh dem at Fohle!"

~ Pius hin mod Mændh dragne


[redigér] Hvad er han kendt for?

[redigér] Øresundstolden

Bortset fra det meget unaturlige, at han hverken blev myrdet eller faldt død om som 10-årig, indførte Erik den berygtede Øresundstold, sådan at skibe, der passerede ved Krogen[2] blev afkrævet en told. Da det var samme regent på begge sider af sundet, var det let at klemme handelsskibene inde mellem Krogen og "Kernen" på den svenske side af vandet. Når så de udenlandske handelsskibe kom tøffende, så affyrede man en kanonkugle ind i masten, hvilket var den tids måde at sige "årrrhooooldt" på og bad kaptajnen aflevere et upassende beløb for at kunne sejle videre ned mod København eller fjernere egne som fx Malmø.

40pxKlumme
Øresundstoldens bivirkninger
Bortset fra de mange rare penge, som øresundstolden kastede af sig, så betød det også grundlæggelsen af Landskrona på svenskesiden og gjorde København til hovedstad i Danmark. Sjækspirs Hamlet ville måske have foregået i et helt andet land end Danmark, hvis vi ikke havde brandbeskattet englænderne, når de tullede forbi.

[redigér] Sønderjylland

Nu var Erik jo selv fra Pommern, som ligger i Tyskland, så han var meget interesseret i at gøre Sønderjylland dansk igen. Han anlægger derfor en lusket retssag mod de tyske grever, der sidder på deres fede flæsk og Sønderjylland. Erik påstår, at greverne skal aflevere hele molevitten, fordi de har talt grimt om Erik og hans forgængere. Det vil de af en eller anden grund ikke. Efter mange års håndgemæng aftales det i 1423, at greverne skal fise ud af af Sønderjylland.

I 1426 er der imidlertid ikke sket en hujende fis. Greverne sidder, hvor de altid har siddet[3]. Så slås de igen. Nu er det Erik, der får pustet den røde farve ind i ballerne og må indgå en bedrøvelig studehandel. Greverne bliver hvor de er.

[redigér] Sverige og Norge

Erik p

Erik forsøgte sig på forsiden af tændstikæsker, men det blev en fuser.

Nu er hele Norden jo lidt af en mundfuld, og selv om Erik gør, hvad han kan for at holde tilfredsheden oppe med nogle spørgeskemaundersøgelser og tårnhøje skatter, så bliver nordmændene og svenskerne alligevel så pissesure, at de gør oprør. En stor del af Eriks magt pilles fra ham og i surhed tager han til Visborg i Gotland, hvor han leger med sin BRIO-bane og ellers ernærer sig ved lidt sørøveri og lader som om han ikke kender noget til kongemagten.

I 1439 blev Erik erklæret for afsat, først i Danmark, siden i Sverige. Rigsrådet i Danmark udnævner så en ny konge, nemlig Christoffer af Bajeren, den sut.

Vel hjemme i Pommern bliver Erik fyrste over Slupsk, der hedder sådan, fordi man dér drikker af flasken.

Erik døde den 4. april 1459 og blev puttet ned i en sarkofag i Maria-kirken, hvor han har ligget siden. P.t. er der ingen planer om, at Erik skal flytte igen.

[redigér] Pommes Notes

  1. Han var sikkert meget moden af sin alder.
  2. Som i dag er afløst af slottet Kronborg. Men vi bruger stadig udtrykket "at få nogen på krogen".
  3. På flæsket.
Personlige værktøjer