Erik Lam
Fra Spademanns Leksikon
Erik 3. Lam(ca. 1120 - 27. august 1146) var konge af Danmark 1137 - 1146. Og hvordan kom det så vidt?
Da Erik Emune døde for Sorteplovs hånd, var nevøen Erik den eneste, der var voksen nok til at overtage de kongelige forpligtelser. Konge Emune havde nemlig ladet alle konkurrenter henrette, men altså ikke vores lille Erik, fordi han var en nuttegris, der gik i orange spandex og gjorde hvad hans onkel sagde.
Lammedrengen var af meget fin familie. Hans far var Håkon Jyde, der hed sådan fordi han var fra Norge og moren var den kendte Ragnhild, som jo var datter af Erik Ejegod og altid var med i uge-runerne, den kække frille.
En enkelt udfordrer mod Lammedrengen var der dog, idet hans fætter Oluf, det lange rær, forsøgte at tæske kongedømmet til sig. Men no way, José, Lammedrengen dræbte Oluf lige uden for Helsingborg i et kæmpe slag, der kendes som Hedeslaget, idet det foregik ude på heden.
Bortset fra sine morderiske tendenser var Erik dog en god dreng, der arbejdede tæt sammen med bipser og paver og andet katolsk pak, som han endda tog ved lære af, sådan at den kongelige danske statsforvaltning blev bygget op ligesom kirken: En masse uvidende fattigrøve i bunden, et akademisk bedsteborgerskab i midten og Gud Herren selv oppe i toppen.
Men jo, Erik Lams regeringstid var fredelig Gaaaab!. Såre fredelig Jeg skal nok lige børste tænder, inden jeg tørner ind.. Nærmest rolig. Åh, skidt, de par tænder kan jeg børste i morgen.
Til sidst var hele Danmark så gode og mætte, at Niels Hausgaard brød ud i sang:
| Og så på ryggen en time til halvanden... | |||
| Socialdemokraternes egen lille Niels H. | |||
Hertil udbrød Erik de berømte ord, der siden er gået over i danmarkshistorien:
| Mit kongedømme for en bedre madras! | |||
| Erik Lam | |||
Og det fik han så. En bedre madras. Og så måtte han abdicere, men sov godt til sine dages ende. Og gik i kloster. I Odense. I søvne.
Erik er død nu. Han hviler således stadig. Og opdagede slet ikke balladen, da Svend, Knud og Valdemar lavede rav i kongerækken.
Gorm den Gamle | Harald Blåtand | Svend Tveskæg | Harald 2. | Knud den Store | Hardeknud | Magnus den Gode | Svend Estridsen | Harald Hen | Knud den Hellige | Oluf Hunger | Erik Ejegod | Niels | Erik Emune | Erik Lam | Svend Grathe | Knud 5. | Valdemar den Store | Knud 6. | Valdemar Sejr | Erik Plovpenning | Abel | Christoffer 1. | Erik Klipping | Erik Menved | Christoffer 2. | Valdemar 3. | Valdemar Atterdag | Oluf 2. | Margrethe 1. | Erik af Pommern | Christoffer af Bayern | Christian 1. | Hans | Christian 2. | Frederik 1. | Christian 3. | Frederik 2. | Christian 4. | Frederik 3. | Christian 5. | Frederik 4. | Christian 6. | Frederik 5. | Christian 7. | Frederik 6. | Christian 8. | Frederik 7. | Christian 9. | Frederik 8. | Christian 10. | Frederik 9. | Margrethe 2. | Frederik 10. | Christian 11. | Isabella 1. | .....Chuck Norris |