Erik Emune

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
DanskRigs
Viking2

Dette er ikke Eriks mor, men en rekonstruktion, der viser hvordan hun varmede Erik den 1. nosser, når han kom kold hjem fra krigen.

Erik 2. Emune var søn af Erik 1. og en eller anden lækkerbidsken af et kvindemenneske, der savl så så godt ud, at jeg er lige ved at stønne, stønne få et hjertestop! Der findes desværre ingen billeder af hende. Nå, Erik var konge fra 1134 til 1137, tre gode år for landet, hvor fremskridtene var ved at skvatte over hinanden for at komme frem. Ja, ikke for menigmand, selvfølgelig, men de kongelige havde det oversjoveren.

[redigér] Sådan blev Erik konge

Ham den lede kong Niels stod bag en konspiration[1] mod Erik's bror Knud Lavard, der blev myrdet på det skammeligste og siden helgenkåret af den pengefixerede katolske kirke.

Erik beslutter sig for at afsætte kongen med vold og magt og gør oprør mod ham tre somre i træk:

  • Ribe i 1131
  • Hals i 1132
  • Værebro i 1133.

Bortset fra, at slagene rykker sig fra Jylland til Sjælland, står oprøret i stampe. Kong Niels tæsker Erik på flugt hver gang.

40pxKlumme
Slaget ved Fodevig
I slaget faldt ikke mindre end 5 biskopper og 60 præster. Hvad fanden de hellige militærnægtere ellers lavede dér.

MEN SÅ sker der noget! Og 2. pinsedag 1134 står Erik sammen med ærkebipsen i Lunds tropper[2] og noget overskudshær fra kejser Lottehår i Tyskland mod Niels i den tidlige middelalders største slag, slaget ved Fodevig, som ligger i Skåne.

OG NU - NU sker det! Som Saxo så dramatisk beskriver det, går kong Nielses snørebånd helt uventet op og møgdyret skvatter så lang han er. Alle griner! Alle ler! Ydmyget stikker Niels af på strømpesokker- og Erik er KONGE! JA! Konge af Danmark![3]

Hvor kom vi til?

[redigér] Nu er Erik blevet konge af Danmark

Og skål på det! Straks gjorde Erik Lund i Skåne til Danmarks hovedstad, fik helgenkåret sin myrdede bror Knud Lavard og får nedskrevet "Sjællandske Lov", der som noget helt nyt indførte lygteføring på muldyr og det siden hen så berygtede skattestop[4].

Så skal der jo luges lidt ud i ukrudtet, så Erik lader samtlige potentielle konger ombringe, om det så er Knud Lavards sønner, så ryger hatten af i svinget.

30px-Cquote1 svg Jeg er færdig med at være naboens kønne datter! 30px-Cquote2 svg
Erik Emune, da han hugger hovedet af sin nevø


Med den opførsel var der ikk' noget at sige til, at Erik blev populær. I S/M-kredse, ihvertfald.

[redigér] Sådan blev Erik Emune

Da Erik lader hedningene på Rügen tvangsomvende til "kristendommen" og giver dem en fin ny dåbskjole - eller en hurtig halshugning - stiger hans popularitet hos paven til uanede højder. Han bliver så populær, at vores allesammens biskop Eskild, der jo er en troens og fredens mand, forsøger at slå ham ihjel. Med kristne tegn og salmevers lykkes det ham at vende skåningernes og sjællændernes nysalige sjæle mod deres konge, og Erik måtte flygte over hals og hoved til Jylland, hvor der ellers er så rart.

Turen ender i Urnehoved. Ja, det hedder det. På tingstedet holder kongen et møde med nogle af de oprørske pavetro fundamentalistiske terrorister og prøver at berolige dem med søde ord og tykmælk. Det hjælper sådan set meget godt, bortset fra på een person: SORTEPLOV! Brrrr! Jeg kan godt forstå, hvis det render dig koldt ned ad buksebenet.


[redigér] Hvad betyder Emune?

Der er to meninger om det:

  1. "Den altid huskede" (hvor mune ligesom lægger sig op ad memory, som du kender fra USB-nøgler)
  2. Eller "den altid sjuskede" hvor ordet Emune lægger sig op af det moderne udtryk møgbunke.
  3. En forkert stavning af Immun, hvilket tyder på, at Erik bare ikke kunne få kønssygdomme, uanset hvor meget han prøvede.

[redigér] Kgl. noter

  1. Konspirationsteorier findes ikke. Der er blot tale om en ond sammensværgelse, hvor man forsøger at bilde dig ind, at der findes konspirationer. Tro det ikke!
  2. Det må være de såkaldte kristne militser.
  3. Du knuser to poser Kongen af Danmark bolsjer (fjern omhyggeligt plasticposerne inden knusningen) og ryser dem sammen i en flaske vodka som rystes. Lad det trække et par dage. Lortet smager som en blanding af Sorte Svin og Pernod. ...Så det kan du jo bare blande i stedet for.
  4. Ingen måtte trækkes mere end 106 pct. i skat. Uden undtagelse! Bortset fra Sverige, selvfølgelig, hvor skatteprocenter oppe omkring 150 pct. stadig er acceptable. Men det er jo også en lavere kurs.
Personlige værktøjer