EU-Domstolen

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Domssal.jpg

Hvis du ser denne sal indefra, er du enten heldig eller på røven.

"Hvem fanden tror de de er?"

~ EU-Domstolen om nationale parlamenter.


EU-Domstolen, "Den Europæiske Unions Domstol" og "Messerschmidts Banemand" er tre internationalt anerkendte navne for den samme domstol[1]. Domstolen har p.t. en dommer for hvert medlemsland i EU[2], er fysisk placeret i Luxembourg med filialer ingen steder. EU-Domstolen har samtidig den sjove status, at den er Højeste Domstol i EU, dvs. over Højesteret (ihvertfald på nogle punkter).

[redigér] Funktion

Groft sagt har EU-Domstolen tre hovedopgaver:[3]

  • Legalitetskontrol.
  • Kontrol med medlemsstater.
  • Fortolkning af EU-lovgivningen efter anmodning fra de nationale domstole
Legalitetskontrol
Her tales der specifikt om de kilometerlange retsakter[4] der kommer ud af de forskellige EU-institutioner, f.eks. rapporter om kanel-indholdet i dansk wienerbrød. Kontrollen udføres i praksis ved at flere hundrede embedsmænd[5] læser alle papirerne på 25 forskellige sprog, fortæller dommerne at der er stavet forkert på Side 32.782, hvorefter dommerne sender nogle andre embedsmænd ud at dunke alle Merkels venner oven i hovedet[6].
Kontrol med medlemsstater.
I praksis er det et system der ser til at de enkelte lande overholder de traktater de selv har skrevet under på. F.eks. ville Helle Thorning-Schmidt være virkeligt ude at skide, hvis hun uden grund bad Den Europæiske Centralbank om at udlevere Danmarks valutareserver til Nationalbanken.[7] Skulle nogen være så dum at ignorere lovene, vil EU-Domstolen da indføre sanktioner[8]
Fortolkning af love.
Dén her er skæg som det skæg man sidder på! Opgaven er præcis som du forstår den ud fra titlen: Et givent land, f.eks. Ungarn, spørger pænt om hvad det vil sige, når der i loven står at der er "Ytringsfrihed". EU-Domstolen bruger da 8-9 måneder på at afgøre, at det betyder at folk har ret til at sige hvad de vil. Okay - cool! siger Ungarns Regering så og skynder sig at lave en lov der indebærer at alle journalister[9] bliver bortført om natten og forsvinder i et fugtigt hul[10]. Bagefter vil et land som Danmark så sige Puuuha - grim Ungarnsk Regering! medens Tyskland, Frankrig og Sverige nikker bifaldende ad Danmark og lader som om de ikke har hørt om Racismeparagraffen som Danmark på snedig vis har indført. Når alle til sidst er enige om at Ungarn er en uvorn unge, så truer man med sanktioner[11]. Og alle går glade hjem og venter på at Storbritannien forlanger urealistiske reformer i bytte for ikke at støtte Ungarnsk Fascisme[12].

[redigér] Øvrig Funktion

EU-Domstolen har den morsomme funktion, at sikre at EU-lovene indføres i EU-landene, og derefter bliver overholdt. Ad rent princip tager den sig kun af EU-love, og lader de nationale parlamenter tage sig af resten. Hvad Dansk Folkepartis og Enhedslistens vælgere nok er for dumme til at gennemskue ikke ved, udgøres 70-80% af dansk lovgivning p.t. af EU-love, og vi er forpligtet ifølge Lissabon-Traktraten til at arbejde mod et stadig tættere EU[13].

[redigér] Små-domme

  1. Vær dog opmærksom på, at navnene her er oversat til dansk.
  2. I 2014 er det så lig med 28 dommere, og 17 på venteliste (herunder Canada)
  3. Hvis man ser bort fra at ærgre Camerons England
  4. Fint ord for "papir"
  5. Og kvinder
  6. Første gang med en lovbog, anden gang med en dommerhammer. Tredje gang får de ansvarlige fuldbyrdet tæsk med en telefonbog.
  7. Men dét ville hun aldrig gøre. Ikke engang med en god grund.
  8. pøbel-dansk: landet får en megabøde på flere ciffre end din lusede lommeregner kan vise.
  9. Desværre ikke Ulla Terkelsen
  10. Nej, din gris - nede under en politistation!
  11. I størrelsesordenen "Av for fanden, Ungarn går fallit!"
  12. Som de dog selv er ved at indføre i England.
  13. Oversat: Danmark bryder dansk lovgivning hvis EU-Domstolen ikke får lov at bestemme.
Personlige værktøjer