ESA

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
ESA

Et flot logo og en ædel mission. Det skal der til!

"This vision now adds the European Union dimension to Europe’s space policy, developed and implemented for 30 years by ESA, and in return adds a space dimension to the political actions of the European Union."

~ ESA om at ESA overhovedet ikke har en militær fremtid i EU


Eurocentric Space Association danner de fysiske rammer om et samarbejde mellem en lang række EU-stater, de stater EU gerne vil have med i klubben samt EU selv, og denne bunke medlemmer betaler tilsammen ca. 90% af ESA's budget.
EU og ESA har et formelt og konstant større samarbejde, fælles mål, fælles politik, fælles ledelse i skikkelse af ministre samt fælles kontorer i samme hovedstad, men begge organisationer sværger på at de ikke er ét.

...I Danmark havde man nok kaldt ESA for 'En Selvejende Institution'.

[redigér] Historie

I 1960 fik bagmændene bag Rom-Traktaten den idé, at Europa på sigt skulle udvides til en regulær supermagt, og man dannede derfor to organisationer som skulle blive forløberen for ESA: ESRO (Eurocentric Space Rape Organizer) og ELDO (Eurocentric Laundry Dispenser Organisation), som den 30. maj 1975 blev sammenlagt til det ESA vi alle elsker og beundrer. Allerede dagen efter blev grundstenen lagt til Hovedkvarteret nogle kontorer i Bruxelles.

[redigér] Medlemslande

ESA består af mange medlemslande: Belgien, Danmark, Storbritannien, Finland, Frankrig, Nederlandene, Irland, Italien, Norge, Portugal, Post Grønland, Schweiz, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland-Østrig, Luxembourg og Grækenland (Det sidste land betaler sine bidrag ved at låne af alle andre). Canada har en særstatus som underdanigt og adlydende samarbejdende uland.

Igår havde ESA 140.378 ansatte fordelt over Leipzig, og et månedligt budget på 320.000.000.000 euro, hvoraf 2% går til rumforskning, 3,4% til raketbyggeri og 17,2% til Fremmedlegionen der bevogter Rumhavnen i Fransk Guyana. Resten er forsvundet i regnskaberne.

[redigér] Projekter

Nogle af projekterne:

  • Ariane 4- og Ariane 5-raketterne til at opsende A-våben satelitter med.
  • Cassini-Huygens – erobring udforskning af Saturn og dens måner.
  • Cluster II — Fire satellitter der overvåger Afrika undersøger magnetosfærens dynamik.
  • Cryosat – test-smeltning observation af Jordens is-dække.
  • Den Internationale Rumstation – i samarbejde med andre lande, f.eks. Andorra.
  • Columbusmodulet – spansk-talende robot laboratoriemodul til ISS.
  • Envisat – den hidtil mest avancerede miljøsatellit, som viser billeder af miljø året rundt.
  • Galileo – et satellitbaseret positionsbestemmelsessystem (på dansk: Konkurrent til GPS'en i din bil...)
  • Mars Express – sonde fuld af cyber-nazister i kredsløb om Mars.
  • Copernicus - et satelitprogram designet til at overvåge hele planeten.


Personlige værktøjer