Dyb

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

"Sandheden finder du i dybet af din sjæl"

~ Dalai Lama om 'moderat fysisk pres' og waterboarding


Astrodeep

Hvis det drejer sig om mentale dybder, så er mennesker i stand til at falde ganske langt. Astronauten herover har ca. 385 Parsec at falde, før han styrter ind i Proxima Centauri gennem et ormehul. Men det er for intet at regne imod de niveauer af sjælsforråelse og perversioner, som ligger dybere nede. Og selv om vi véd, at vore læsere har stærke maver, så har vi valgt at fjerne de nederste to tredjedele af fotografiet, hvor niveauerne for politikere og medieludere beskrives

Et dyb har mange egenskaber til fælles med et hul, men til forskel fra hullet, er dybet mere vidtfavnende i sin dybde, hvor hullets prægnans først og fremmest består i den forholdsmæssigt mere markante kontrast mellem væggene og den vertikale udstrækning af førnævnte hul. Således kan et dyb have en udstrækning, der i det horisontale aspekt langt overstiger dybden. Dette forhold kan især iagttages ved landskaber med kløfter, både på det tørre land og i havets dyb.

[redigér] Dybere ind

Desuden har et dyb mere poetiske egenskaber end et hul, der blot anses for måske egnet til en enkelt nats forlystelser, mens en rigtig mand derimod kan fortabe sig i et dyb; ikke mindst hvis det befinder sig eller i en kvinde. For at beskrive dette kvasi-reelle begreb har digtere og filosoffer i årtusinder forsøgt sig med allusioner, eufemismer og subdiktive projiceringer; men beskrivelserne er sjældent kommet længere end til floromvunden tågesnak. I filosofien er man kommet tættest på en definition af et dyb; nemlig at dybet a priori unddrager sig forklaring, da netop uforklarlig ukendthed står allerøverst på listen over regler for brug af begrebet dyb. Således må sprogvidenskaben (og dermed også Spademanns Leksikon) anerkende, at visse af Naturens Love er uomgængelige og derfor ikke kan forklares.

[redigér] Beslægtede emner

Personlige værktøjer