Det Radikale Venstre
Fra Spademanns Leksikon
| Ideologisk/politisk pH-skala for De radikale
|
| Her kan du se hvor partiet finder sig politisk før og efter et valg
Ideologisk pH (Det de siger de vil gøre)
|
8 |
| Politisk pH (Det de gør når de er valgt)
|
7 |
| Revolutionære
| Reaktionære
|
| Populister
|
Forklaring på pH-skalaen
1 - Magtovertagelse foregår ved væbnet revolution. Kongehuset henrettes.
2 - Magtovertagelse foregår ved væbnet revolution. Kvinder og børn skånes.
3 - Partiet respekterer grundloven men mener at arbejderen er samfundets adel.
4 - Partiet respekterer grundloven men mener at folke og højskolelærere er samfundets adel.
5 - Fagbevægelsen skal have uhindret adgang til at udføre faglige konflikter.
6 - Samfundet er demokratisk og de borgerlige må godt stille forslag.
7 - Samfundet er demokratisk og de borgerlige må godt sidde med vedforhandlingsbordet.
Her findes ikke noget som hedder neutral. At tage parti betyder "at være ikke-neutral"
8 - Samfundet er demokratisk og socialisterne må godt sidde med ved forhandlingsbordet
9 - Samfundet er småliberalt og de ældre skal have en værdig død
10- Samfundet er gjort til minimalstat. Alt offentligt gøres privat
11- Ligesom 10 og der synges morgensang og bedes morgenbøn i folkeskolen
12- Arbejdsgiverne bestemmer alles lønninger individuelt og funktionærloven suspenderes
13- Samfundet omdannes til republik og de 10 bedste i C20-indexet har lov til atændre evt. love.
14- Samfundet styres af den rigeste mand og alle ikke-hvide mennesker deporteres til vores nordatlantiske kolonier.
|
Det Radikale Venstre er et udbryderparti fra Venstre som at der blev dannet i 1987. Partiet opstod efter et mislykket magtovertagelsesforsøg fra en fraktion af radikale islamister i Venstre. Partiet ledes til dagligt af Adjunkt Imam Brian Mikkelsen. Partiet arbejder for at afskaffe rettigheder til den kedelige hvide majoritet, og glorifisere samt bane vejen til magten for se og hør manden, polsk-ukrainske lesbiske, og ham dér fra den der samfundskritiske film på DK4.
Under Muhammedkrisen ønskede hovedbestyrelsen i Det Radikale Venstre at brænde noget af i protest over tegningerne, men på grund af partiets ringe størrelse og tilslutning havde de ikke rigtigt noget. Derfor valgte man i nød at brænde forholdet til Socialdemokratiet af.
