De fire verdenshjørner

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Bouncywikilogo
Humor-encyklopædien Wikipedia har en parodi-artikel om De fire verdenshjørner.

Øst(Ø), vest(V), nord(N) og syd(S) er ord, som ingen rigtigt forstår, og som alle kalder de fire verdenshjørner, selv om det ikke giver mening, fordi der ikke er nogen hjørner på noget rundt. Det har bornholmske rundkirker lært os.

Lidt på samme måde som en boksering har fire hjørner.

[redigér] Formål

Men der er et formål med øst, vest, nord og syd. Meningen er at man køber en masse post-its og skriver øst, vest, nord og syd på dem, og så går man rundt og sætter dem på forskellige ting, så man kan finde dem igen senere. For eksempel, hvis man skal fortælle sin kæreste hvor man har lagt teskeen, så siger man "Den ligger i øst!" Så kan kæresten gå rundt og kigge, indtil hun finder en post-it, hvor der står øst på, og så ligger hendes ske der. I dette tilfælde ville post-it'en typisk være klistret på vasken, spisebordet, lokummet eller sengen.

Betegnelserne syd-øst(), syd-vest(SYV), nord-øst(OST), nord-vest(NOT), øst-vest(ØV) og syd-nord(SNRD) blev indført, fordi mange begyndte at bruge systemet, og det derfor var svært at kende sin egen øst fra andres øst. Men på grund af verdenshjørnernes store popularitet overvejer man nu at indføre nye betegnelser som "op", "ned", "hen" og "forbi". Der stemmes dog stadig om det i det grønlandske Lagkageting, som har fået lov til at administrere verdenshjørnerne, så de ikke blander sig i noget andet.

Nogle misbruger også begrebet, og siger for eksempel "den vestlige halvkugle " om Europa og USA og "den østlige halvkugle" om for eksempel Asien. Men det er ret dumt, fordi hvis man står i USA, så ligger Europa mod Øst og Asien mod vest.

[redigér] Historisk

Verdenshjørnerne blev opfundet af verdenshistoriens eneste kinesiske opdagelsesrejsende Bo, som en tør sommer drog ud for at finde vand til hans rismarker. Da han nåede til havnebyen Kim gik han ind på en kro og hyrede 14 arbejdsløse risvinsmundskænke, som alle hed Kim. (Alle i Kina hed Kim indtil det 14. århundrede. Bo hed faktisk også Kim, man man ændrede bare hans navn i historiebøgerne, fordi han var den vigtigste kineser nogensinde. Det var først, da kineserne fandt ud af, at alle i Korea også hed Kim, at alle kineserne skiftede navne. Det skete ved den store terningerevolution.) De byggede en tømmerflåde af størknet vat og skrå og sejlede ud på havet for at lede efter vand (Vandet måtte ikke være saltet, fordi mange kinesere led af saltallergi). På andendagen truede besætningen med mytteri, fordi de mente, at Bo ikke kendte sin kurs. Heldigvis havde Bo engang forsøgt at lave et ur, men forstod sig ikke på teknik og tal, så nu var det bare en rund jernbeholder med én pil, som var lavet af det sjældne råstof magnet, som voksede ved Bo's rismarker. Han tog derfor sin jern/magnetdims frem og sagde:

"Kim'er! I siger jeg driver med vinden, men i taler uden vindens visdom. Se dette stykke magi. Dette er et kompas!"

Her sagde besætningen åh, ah og ih ifølge de kinesiske historikere. Andre historikere skriver noget helt andet om hele denne historie, men de lyver!

Bo råbte videre: "Dette kompas holder vinden i min magt og fortæller den, hvad jeg leder efter! Der er fire funktioner: Øst, vest, nord og syd. Når pilen peger mod Nord betyder det, at vi er på rette vej."

Han lod kompasset gå rundt blandt de 14 bagstive kinesere, som alle nikkede og sagde åh, ih og ah. Da det kom tilbage til ham, spurgte han:

"Tror i mig nu?," og alle sagde ja, jo og tjaae.

Grunden til, at han havde skrevet øst, vest, nord og syd på sit ur (kompas/jerndims) var, at han aldrig havde lært tal, og at der i øvrigt ikke var plads til flere ord. (Nogle historikere mener også, at døgnet kun havde fire timer dengang. Timerne var lige så lange som nu, og derfor blev folk meget gamle. Denne teori hænger i øvrigt meget godt sammen med at den kristne figur Moses Hansen i den vidt respekterede reklamepamflet "Biblen - Det er ikke løgn, men måske en smule overdrevet" menes at være blevet 900 år. Moses Hansen var fra Kina og kommer der stadig tit.) Øst, vest, nord og syd var bare navnene på Bo's fire mandlige roommates, som boede i hvert sit hjørne af hans hus. Han sov selv på sofaen i tv-stuen.

Fire dage efter kæntrede tømmerflåden, da den stødte mod et isbjerg. Heldigvis havde Bo skrevet sin historie ned på tørrede ris (de sidste rationer) og smidt dem i en risvinsflaske, som han kastede i havet. Derfor lever hemmeligheden om de fire verdenshjørner og kompasset videre. Nu er det bare ikke længere nogen hemmelighed.

Sammenstødet mellem tømmerflåden og isbjerget er i øvrigt blevet filmatiseret adskillige gange.

Personlige værktøjer