Darth Vader

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

Darth Vader er en ond fyrste, der konstant søger at overtage verdensherredømmet.

[redigér] Barndom og Opvækst

Studentvader
Darth Vader bliver student
Chad Vader
- den hyldestsang Darth aldrig fik

Darth blev født som den ældste og mest ambitiøse af to søskende, der dog begge led kraftigt af astma. Lillebroren, Chad Vader, udviste hurtigt talent for detailhandel, og det varede ikke længe inden han fik et job som kommis, og senere daglig leder i et lokalt supermarked, til forældrenes store glæde. Dette småborgerlige liv var dog ikke noget for Darth, der i stedet sad ud på de sene nattetimer og læste bøger om militærtaktik og bogen "Hvordan man giver folk kvælningsfornemmelser på afstand" - en bog som også Pia Kjærsgaard er vældigt glad for.

I mellemtiden var bror Chad blevet så populær at folk endog begyndte at skrive hyldestsange til ham, og dét blev for meget for Darth, der valgte at flytte på kostskole på Evil Junior High, den eneste kostskole, der tilbyder en uddannelse til ond, hensynsløs verdenshersker, en uddannelse han afsluttde på Evil University[1].

Darth gik nu i gang med at opbygge sit onde imperium, stærkt hjulpet af en sammenslutning af frie, selvstændige og demokratiske stater, der for at bekæmpe terrorisme valgte at afskaffe selvstændigheden og demokratiet[2].

[redigér] Vader og Lucas

18841
Lucas og Spielberg får Darth til at gå i hundene

Darth manglede dog én vigtig ting, og dét var finansiering, så da han bliver kontaktet af George Lucas og Steven Spielberg, der ville lave en dokumentarfilm om hans kometkarriere indenfor galaktisk politik, mod at han fik en pæn del af royalties og indtægter ved salg af merchandise, var Darth ikke sen til at takke ja.

30px-Cquote1 svg Jeg troede de ville booste mit image, men i stedet bragte de mig på fallittens rand! 30px-Cquote2 svg
Darth Vader om George Lucas og Steven Spielberg
Stormtropperne
-forsøger sig på MTV

For Darth kom filmene dog ikke til at få den succes, som han havde regnet med, da vinklingen i filmene endte med at blive en helt anden end den oprindeligt aftalte lidt sukkersøde hippie-agtige med Darth som helten, der frelser verden. Endvidere viste Lukas og Spielberg sig snart at være nogle endogså meget dyre drenge at lege med, og efter at hele to dødsstjerner og en række stjernekrydsere var blevet ødelagt under optagelserne, var bunden slået ud af Darth's børneopsparing, og han måtte erklære sig konkurs.
En opfølgningstrilogi om Vaders barndom og opvækst, der ikke kan være mere fjernt fra virkeligheden er kun med til at gnide endnu mere salt i såret, og Darth vælger helt at droppe forbindelsen med de to krejlere fra Hollywood.

[redigér] Efter dødsstjernernes fald

DV01
Darth som sikkerhedsvagt.

Nu kom den nok værste periode i Darth's liv, hvor han mildt sagt gik i hundene. Vennerne var alle enten forsvundet eller kvalt, pengene var forduftet, og stormtropperne var gået i X-Factor mode, og lavede ikke andet end at indspille musikvideoer og evt. lidt foretage lidt frivillig vagttjeneste omkring diverse biografer i håb om at få en fribillet til "Sex and the city"-filmen. - Alt var således så elendigt som det kunne blive, da Darth bliver kontaktet af Home i Esbjerg, der ville høre hvad han havde tænkt sig at gøre ved den nu forhenværende landsby Måde, som han havde brugt som testområde for én af sine første dødsstråler.

[redigér] Vader i Esbjerg

Vader
Som tak for hjælpen hjælper Darth Home med deres reklamekampagne

Det gik nu op for Darth, at han rent faktisk stadigvæk ejede en del landområder rundt omkring i verden, hvoraf mange dog var stærkt forurenede og nærmest ubeboelige. Dette var dog heldigvis i tiden før miljøsyndere selv skulle rydde op efter sig, og Kærgaard Klitplantage, Harboøre tange, og det meste af Grindsted solgtes derfor med stor fortjeneste, hvorefter Darth kunne slå sig ned et et splinternyt, skinnende og fremforalt sort og ondskabsfuldt nybyggeri i dét der engang var landsbyen Måde.

Darth kan nu endelig slappe af, smække fødderne op på kaminen og høre "Imperial march" for fuld drøn på stereoanlægget, uden at naboerne klager, altimedens han venter på at vejret bliver godt nok til en erobring af verdensherredømmet, for sådan noget skal ske med stil og ikke i regnvejr.

Vader hos frisor
Darth Vader hos sin lokale frisør

I mellemtiden forlyster Darth sig med Esbjergs mange tilbud, og er ofte set på shopping efter nye sorte kapper og prøjserhjelmlignende hatte i Kongensgade, hos frisøren i Skolegade, eller et sving forbi værtshuset Troubadouren, hvor man for den rigtige pris altid kan skaffe sig lige dén stump til en stjernekrydser man har ledt forgæves efter på stumpemarkedet i Herning, og som efter sigende ellers kun skulle findes i ét eksemplar.

Darth er således ved at komme sig efter Hollywoods store ydmygelse, og det varer nok ikke længe inden vi atter ser ham i færd med at erobre verdensherredømmet!

[redigér] Noter

  1. Samme sted som Dr. Evil, Austin Powers ærkefjende, tog sin doktorgrad
  2. De spændende ligheder mellem dannelsen af det første galaktiske imperium og EU's idé om at samle stadigt mere magt på stadigt færre hænder udenfor vælgernes rækkevidde lader vi dog være op til den enkelte læser at gruble nærmere over.
Personlige værktøjer