DNA

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Crisper

CAS9 er et akronym for CRISPR-ASsocieret protein,[1] som for det blotte øje ligner grønt slim, men når man kommer ned på det atomare niveau, kan man se (som herover), at der er tale om et overraskende kompliceret RNA-styret endonukleotid [2]

DNA er betegnelsen for det genetiske visitkort man lægger, når man har sex, eller bare lige får lyst til at blødeandre.[3]

Forkortelsen står for Deaktiveret Nukleart Affald. Hvis du nogensinde har set en 1.200 meter lang vindeltrappe, der ligger snoet, som en "fuglerede" på et fiskehjul,[4] så har du en idé om, hvordan DNA ser ud i et elektronmikroskop.

[redigér] Meningen med DNA

DNA's betydning for mennesker er meget forskellig. Nogle kan klare sig med intet eller meget lidt, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet[5], mens andre har brug for store mængder DNA, når de skal forklare deres adfærd over for sig selv, familien og retssystemet.
Generelt antages det, at mængden af DNA i et individ har indflydelse på både adfærd, helbred og udseende. Derfor dukker DNA ofte op i debatten om, hvor meget vi er påvirkede af arv og miljø.[6]
Også i retssystemet har DNA fået en voksende rolle. I faderskabs- og kriminalsager har politiet nu meget stort fokus på at indsamle DNA, og der uddannes særlige DNA-hunde, så der kan opsnuses mest muligt DNA bl.a. i lufthavne, nærmiljøer og på gerningssteder.

[redigér] Fakta om DNA

[redigér] Gensplejsede fodvornoter

  1. 9-tallet er der kun for at få det til at se mere videnskabeligt ud
  2. CAS9 udfører denne forespørgsel ved at vikle fremmed DNA ud og kontrollere, om det er komplementært med de 20 basepar i afstandsområderne, som er styret af RNA. Hvis DNA-substratet supplerer det styrende RNA , så spalter CAS9 den invaderende DNA. Hvor svært kan det være?
  3. eller på deres ejendele
  4. Vel at mærke af multiplikatortypen, hvor spolen roterer med under kastet
  5. Milena Penkowa: DNA & the Brain, Gyldendal 2003
  6. Dit DNA tvinger dig til at handle som du gør!
  7. Denne information kan der redigeres i med det organiske klippeværktøj CRISPR (Clusterfucked Repetitive Interspaced Sybarite Palindromic Randomness), så man fx kan give grise vinger, handicappede hjulben og dig kunstig intelligens
Personlige værktøjer